11 / 361
De Veje, jeg agter at følge, er de samme som
Georg Brandes anviser i sin Ungdomsafhandling
»D e t uendeligt Smaa« og »det uendeligt Store« i
Poesien:
Det uendeligt Smaa, som udgør Livet, og
det uendeligt Store, der er Livets Aarsag, Grund
og Type. De samme Ord, hvormed han karakteris
serer Shakespeares Menneskeskildring og derigen*
nem indirekte belyser sin egen, skulde danne Rets
ningslinjerne for min Skildring af ham selv:
»I den Grad indtrængende, med en saadan Fors
dybelse i Egenheder, Lyder, Ulykker, Luner og
Vaner, alle afledte af Temperamentet, af Bios
dets hurtige eller langsomme Løb, af Legemets
Bygning, af Livet inden Døre eller under aaben
Himmel, paa Hesteryg og i Leding, med en saas
dan Kærlighed til det Smaa er det, at Shakes
speare udfører sine største, sine mest heroiske
Charakterer. Urolig Gang, stammende Tale,
Glemsomhed, Distraction, Intet er ham for rins
ge. De skildre sig selv i hver Sætning, de sige,
uden nogensinde at tale et Ord om sig selv, og
hvis de skildres af andre, da sker det ikke gjens
nem Opregning af deres store Egenskaber i
skjønne almindelige Udtryk, der hverken belyse
eller male, men gjennem smaa Kjendsgjernins
ger, smaa charakteristiske Anekdoter, der cons
statere Egenskaben uden at nævne den. De blive
ikke mindre heroiske for det. Men bag de ydre
og overfladiske Egenskaber skimtes de dybere
og betydningsfuldere, der ere hines Aarsager.
6