132 / 146
H e l b r e d .
V o r e Syerskers Helbred har allerede flere Gange været
Genstand for Omtale. Vi have sondret mellem Syersker med
godt, nogenlunde godt og daarligt Helbred.
Til Grund for
denne Sondring ligge Syerskernes Svar paa Spørgsmaalet: „Hår
de godt Helbred?“
De, der besvare dette Spørgsmaal be
kræftende, ere henførte under „godt Helbred", selv om de forklare,
at de have haft en eller anden akut Sygdom. Hvis de derimod,
skønt de selv betegne deres Helbred som godt, klage over
Nervøsitet, Blegsot, Hovedpine, Gigt, svage. Øjne eller anden mindre,
men ikke forbigaaende Skrøbelighed, ere de henførte under nogen
lunde godt Helbred. Herunder findes endvidere de, der selv be
tegne deres Helbred som nogenlunde godt, og enkelte, der be
nægte at have godt Helbred, men af hvis øvrige Forklaring det
synes at fremgaa, at de kun lide af Blegsot, Nervøsitet eller an
den deslige Skrøbelighed i en mindre betydelig Grad.
Under
daarligt Helbred henføres med den nævnte Undtagelse de, der
besvare Spørgsmaalet „Har De godt Helbred?“ benægtende. Men
der vil da fra dem ordenligvis ogsaa foreligge nærmere Forklaring-
om den eller de Sygdomme, af hvilke de lide.
Hvilket Værd der kan tillægges Oplysninger om Helbreds
tilstanden, der fremkomme paa denne Maade, er ganske vist paa
Forhaand meget tvivlsomt, men det forekommer mig, at selve
Undersøgelsens Resultater tyde paa, at de Besvarelser, Syerskerne
have givet, ikke mangle objektiv Gyldighed.
Vi have allerede set, at der er paaviselig Forbindelse
mellem daarligt Helbred og lav Løn, ligeledes mellem de forskel
lige Stadier i Helbredstilstanden og Arbejdsdagens Længde, og