71 / 146
er re t overraskende, men hun forklarer ogsaa, at hendes Løn ei
højere end sædvanlig, hun har godt Arbejde for en anset F o n e t-
ning. En Linnedsyerske ved det militære Varedepot, der tjener
600 Kr. med en 12 Timers Arbejdsdag, udtaler, at Lønnen fra
Varedepotet er langt bedre end den, Kræmmerne give. En anden,
der ligeledes tjener 600 Kr., rigtignok kun ved 13 Timers dagligt
Arbejde, naturligvis i Hjemmet, for et af de største Magasiner,
roser ogsaa sin Arbejdsgiver.
En H a n d s k e s y e r s k e , der for det meste tjener 7—800
Kr., sjælden over 1000 Kr. — Daglønnen 2 a 4 Kr. — med en
Arbejdsdag, der undertiden kan stige til 16— 18 T im er, er
Specialist i Dentning, o: Paalægning af de smalle Silkesømme
ovenpaa Handsken, hvilket betales særlig godt.
En K o r s e t s y e r s k e , der har 720 Kr. aarlig med 9Va
Times Arbejdsdag, faar altid af de Korsetter, der betale sig bedst
at sy, der er nemlig stor Forskel.
En anden, der har 650 Kr.
ved sex Timers Arbejde, syr det fineste Arbejde, der betaler sig
udmærket, men skal sys meget korrekt og ikke faas at Begyndere.
I de m in d r e F a g træffe vi i disse Lønklasser flest
S traahattesyeisker. En har i en Alder af 1772 Aar drevet det
til en Aarsindtægt af 690 Kr. ved Straahattesyning og Arbejde
ved Expeditionen. En anden kan trods 5 Maaneders Ledighed
tjene 600 Kr. En gift Straahattesyerske tjener 750 Kr. aarlig,
medens hendes Mand, der er Snedker, opgives at tjene 10 Ki.
ugenlig om Sommeren, intet om Vinteren, altsaa vel næppe 300
Kr. Af to Modesyersker, der naa op imod 600 Kr., har den ene
Montering til Specialitet.
En Paraplysyerske har 6 a 700 Kr.
aarlig med en Dagløn om Sommeren paa 3 a 4 Kr., indvundet
ved Arbejde fra 5 Morgen til 10 Aften med 1 Times Spisetid
samt Søndagsarbejde.
Den første i Gruppen er Kasketsyerske,
hun har 850 Kr., men er selvstændig erhvervende. —
Vi have nu holdt Revue over Spidserne. En halv Snes
iblandt dem havde Medhjælpere, deres Indtægt var altsaa ikke
vundet ved eget Arbejde alene.
En Snes Dameskræddeiindei og
enkelte andre vare selvstændig erhvervende, altsaa ikke Lønarbej
dere. Tilbage blev om trent 70 Syersker, der skylde den høje
Indtægt dels til gode Lønningsforhold for Faget eller Specialite
ten (Dameskrædderinder hos Familier, S traahattesyerskei, Ileiie-
vestesyersker), dels til deres personlige Dygtighed. Som Aai sa
ger af anden Rang, der bringe Lønnen i Vejret, kunne nævnes
68