8 1
L ø n og A r b e j d s t i d .
Arbejdsdagens gennem
F a g
Gennemsnitlig snitlige Længde i Timer.
Aarsindtægt
Alle
Ikke gifte
Syersker
Syersker
Dameskrædderinder .
382 Kr.
10-41
Kaabesyersker..........
874 „
10)90
Herreskrædderinder .
372 „
io,82
11,22
Korsetsyersker ........
355 „
9,87
10,1G
Handskesyersker___
314 „
10,49
10,38
Mindre Grupper . . . .
297 „
9,56
9,67
Linnedsyersker ........
268 „
10,08
10,3i
Maskere ....................
142 „
H,18
H,29
Alle Syersker...
343 Kr.
10,40
10,53
Fagene ere her ordnede efter Aarsindtægtens Størrelse, og
naar man lader Blikket følge de Tal, der betegne Arbejdsdagens
Længde, ses det, at smaa Tal skifte med store uden planmæssig
Orden.
De Syersker, der have den daarligste Indtægt, nemlig
Maskerne, have den længste Arbejdsdag. Men næstefter dem
følge Kaabesyersker og Herreskrædderinder, der have høj Aars-
indtægt. Og for de ikke gifte Syerskers Vedkommende e rH erre -
skrædderindernes Arbejdsdag næsten ligesaa lang som Maskernes.
Men Herreskrædderinderne ere det Fag, i hvilket de mangelfrie
Syersker have den største Aarsindtægt. Lang Arbejdsdag kan
altsaa følge baade med lav Løn og med høj Løn. Naar undtages
Maskerne, have blandt de ikke gifte Syersker alle de Fag, hvis
Aarsindtægt er under Syerskernes Gennemsnitsindtægt, en kortere
Arbejdsdag end den gennemsnitlige. Den korteste Arbejdsdag
have de mindre Grupper, og deres Aarsindtægt er betydeligt und er
Gennemsnittet. Sondrer man indenfor de mindre Grupper mellem
de Fag, hvis Indtægt er over Gennemsnittet, og de øvrige, udgør
Arbejdsdagens gennemsnitlige Længde for de vellønnede Grupper
(17 Personer) 9,97 Time, men for de daarlig lønnede (75 Perso
ner) 9,48 Timer.
Det er altsaa fuldt berettiget, naar de mindre
Grupper nævnes som Exempel paa lav Løn forbunden med kort
Arbejdsdag.
Vore Tal
bekræfte saaledes ikke den
Opfattelse, atlang
Arbejdstid
og daarlig Løn nødvendigvis følges ad.
Hvad der
bidrager meget til at forkorte den gennemsnitlige
Arbejdstid forde daarlig lønnede Fag, er de Personer, hvis




