40 / 620
33
1888.
at anbringe i privat Pleje, eller naar Børnene først i en
24
juli.
saa fremrykket Alder komme under Fattigvæsenets Forsorg,
at det maa befrygtes, at Plejeforældrene kun for at have
Nytte af dem overtage dem, og at Børnene selv i den
korte Tid, hvori Plejeforholdet vil kunne bestaa, ikke ville
kunne indordne sig i den nye Familie. §
2.
Børnene an
bringes kun i Pleje paa Steder, hvor der findes en Tilsyns
værge, der staar i Forhold til Kjøbenhavns Magistrat, og
maa ingen Anbringelse finde Sted, uden at Tilsynsværgen
i det paagjældende Distrikt forud er hørt og har erklæret
Plejestedet for egnet til Barnets Anbringelse, samt uden at
de Paagjældende forud ere bievne gjorte bekjendt med Ind
holdet af den Overenskomst, der ved Plejeforholdets Ind-
gaaelse vil blive udfærdiget i Magistraten, og som de ville
have at underskrive som Plejeforældre, og have erklæret
sig beredte til at gaa ind paa denne. §
3.
Ligesom Pleje
børn ikke maa anbringes i Familier, hvor ikke begge Ægte
fæller ere Medlemmer af Folkekirken, eller forsaavidt Barnet
fra sit oprindelige Hjem hører til et andet her i Landet an-
erkjendt Trossamfund, selv ere Medlemmer af dette Sam
fund, hvor ikke begge Ægtefællerne ere fuldt enige om at
modtage det, eller hvor et aabenbart Brud paa det kjærlige
Samliv indenfor Familiens egen Kreds er tilstede, eller hvor
et Familiemedlems Udskejen fra den rette Vej utvivlsomt
maa afgive et slet Exempel for Plejebarnet, eller hvor Fa
milieforsørgeren kun til Nød kan skaffe det Nødvendige til
sine egne eller nyder offentlig Understøttelse, eller hvor
noget Medlem af Familien vitterlig lider af Brystsyge eller
Epilepsi eller af nogen smitsom eller anden Sygdom, der
kan udøve nogen skadelig Indflydelse paa Børnene, saaledes
skal det i Reglen heller ikke anbringes i Familier, hvor
Plejefaderen eller Plejemoderen er Stedfader eller Sted
moder til noget af Familiens egne Børn, eller i Huse, hvor
Husmoderen mangler, eller hvor Antallet af uforsørgede
Børn i Familien ved Anbringelse af Plejebarnet vilde over
stige 3, medmindre Familieforsørgerens Erhverv og Kaar
ere af en saadan Art, at det maa skjønnes, at den yder-
3