Previous Page  436 / 620 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 436 / 620 Next Page
Page Background

Kapitalbeløb, ikke ubetinget til Hinder for, at Understøt-

15

" ^

teisen tilstaas ham, selv om Beløbet foreligger i kontante

Penge og saaledes er disponibelt til Brug. I saa Henseende

skal man bemærke, at vel har Alderdomsunderstøttelses­

loven

1

i sin § 1 fremsat som Betingelse for at opnaa Under­

støttelse, at den Paagjældende er ude af Stand til at for­

skaffe sig selv eller dem, overfor hvem der paahviler ham

fuld Forsørgelsespligt, det fornødne til Underhold eller til

Kur og Pleje i Sygdomstilfælde, hvilket efter Udtrykkene i

det Væsentlige falder sammen med, hvad Fattigloven i sin

§

1

fremsætter som Betingelse for at opnaa Fattighjælp;

men det fremgaar af de nævnte Loves øvrige Bestemmelser,

at den omhandlede Betingelse maa opfattes forskjelligt,

eftersom den anvendes paa Alderdomsunderstøttelse eller

Fattighjælp. Fattighjælpen skal efter sit Formaal afhjælpe

den til enhver Tid tilstedeværende Trang, og da den, der

modtager Fattighjælp, undergives Fattigbestyrelsens stadige

Tilsyn, kan Størrelsen af Hjælpen tilmaales efter Øjeblikkets

Krav, ligesom Bestyrelsen til enhver Tid kan bestemme,

hvorledes Forsørgelsen af den enkelte Fattige skal finde

Sted; at der herved tages Hensyn til, at den Fattige be­

varer Adgangen til at udnytte sin Arbejdsevne, er saavel i

den Fattiges som i Fattigvæsenets Interesse. Alderdoms­

understøttelsens Formaal er derimod at sætte den Under­

støttede i Stand til at fortsætte en selvstændig Tilværelse,

hvorfor ogsaa Loven som Regel hjemler ham Ret til at

beholde den ham en Gang tilstaaede Understøttelse, saa

længe hans Forhold blive uforandrede; i Overensstemmelse

hermed bør Understøttelsens Størrelse ikke udmaales efter

den Understøttedes Trang i Øjeblikket, men derimod e fte r

h a n s ø k o n om is k e S tillin g ta g e n som H e lh e d , saa­

ledes at den Understøttede derved bliver i Stand til at be­

vare sin Selvstændighed. Ganske vist taber dette Hensyn

delvis sin Betydning, saafremt den Understøttedes Forhold

ere saaledes, at han ikke kan forsørges paa anden Maade

end ved Anbringelse i et Asyl, eller at hans Trang til

Understøttelse kun er midlertidig, t. Ex. fordi den er frem-

429

1893.