19 / 122
2.2.3 Staude-eng
Staudeenge er et af de elementer i Utterslev Mose, der er mindst præget af menneskers
indgriben (og derfor minder mest om, hvad vi oftest forstår som "vild natur"). De mange
arter, der findes på disse ca 15 % af vegetationsarealet, er ikke plantet, men vegetations
typen er alligevel kulturbetinget, da områderne skal holdes fri for træagtig vegetation for
ikke at springe i krat og senere skov. En del arealer slås én gang om året i det tidlige
efterår, efter at urterne har sat frø. Enkelte arealer slås endvidere også en gang tidligt
på året, før urterne for alvor begynder at blomstre. Det er normal praksis at lade det
slåede materiale ligge efter slåning. Dette fremmer en vegetation af større, flerårige
urter. Behandlingen giver på den sjællandske, fede muld en artssammensætning, der er
knapt så spraglet, men mindst ligeså artsrig, som den blomstereng, vi med samme be
handling ville opnå på en mere mager jordbund i f.eks. Vestjylland.
En lang række arter findes stort set alle steder i mosen, hvor denne vegetationstype er
etableret; jævnfør nedenstående skema.
Skema 2.
Karakteristiske plantearter fra staudeeng i Utterslev Mose. (De med * mærke
de arter er mest tilknyttet halvfugtig bund.)
Græsser
Øvrige urter
draphavre
høst-borst
lådden dueurt*
fløjlsgræs*
glat dueurt
eng-forglemmigej *
almindelig hundegræs
følfod
småkronet gedeskæg
almindelig hvene
sildig gyldenris
haremad
almindelig kvik
hvid-kløver
rød-kløver
almindelig rajgræs
korsknap
vild kørvel
almindelig rapgræs
løgkarse
almindelig mjødurt*
eng-rapgræs
mælkebøtte
bittersød natskygge*
eng-rottehale
stor nælde
ager-padderok
eng-rævehale
pastinak
prikbladet perikon
eng-svingel
vand-pileurt*
gåse-potentil
rød svingel
krybende potentil
hvas randfrø
lav ranunkel*
rejnfan
almindelig røllike
butbladet skræppe
kruset skræppe
humle-sneglebælg
ager-snerle
gærde-snerle*
burre-snerre
hvid snerre
ager-tidsel
horse-tidsel
kruset-tidsel
kål-tidsel
glat vejbred
lancet-vejbred
muse-vikke
smalbladet vikke
tofrøet vikke
8