22 / 122
(se nedenfor) overtage den våde del af kærområdet, mens den tørre del vil blive inva
deret af arter fra staudeengen. Søbredderne ligger i Utterslev Mose generelt ret højt,
hvorfor områder med disse hyppige vandstandsskift er få. Der er dog flere steder i Utter
slev Mose med nærmest flydende overgang mellem kær og rørsump, og de ca 5 %, de
arealmæssigt tilsammen udgør, vil i denne rapport skemamæssigt blive slået sammen.
Skema 4.
Plantearter karakteristisk for overgangsrigkær i Utterslev Mose. (De med *
mærkede arter er enkelte steder dominerende.)
lådden dueurt
fløjlsgræs
almindelig fredløs
kær-galtetand
eng-kabbeleje
eng-karse
eng-nellikerod
vand-pileurt*
lyse-siv
kær-padderok
almindelig skjolddrager
høj sødgræs*
kær-trehage
kær-tidsel*
Hvis der i eller nær bredzonen ikke
har været speciel stor tørvedannelse,
kan man finde et særligt plantesam
fund kaldet storstar-kæret. Denne kær
type findes enkelte steder i Utterslev
Mose. Typen karakteriseres generelt
bl.a. af nikkende star og stiv star samt
i Utterslev Mose af tykakset star.
2.2.6
Vådbundsvege
tation - Rørsump
.
j r '
Rørsump er den naturlige randvegeta
tion langs næringsrige søer og vand
løb. Rørsumpen domineres af høje-^
græsser og græslignende sumpplanter. \ 1
Karakteristisk for sumpplanter er, at de
er rodfæstede på vandmættet, ofte
vanddækket og dermed iltfattig bund.
Rødderne må derfor forsynes med ilt
fra de øvre dele af planterne gennem
luftvæv. Rørsump kendetegnes i reglen
ved at være tørvedannende. På øerne i
Utterslev Mose sker der derimod en
nedbrydning af tørvelaget formodentlig
p.g.a. det strømmende vands erosion.
Rørsump udgør størstedelen af mosens
vådbunds-vegetationsareal. (Bemærk at
arealet af mosens øer, i lighed med
i
e * -
e ^ '.