Knopsvane
Cygnus olor
0-1 par
Der blev gjort enkelte iagttagelser af et par fugle ved Gyngemosen i delområde 1. Da
der ikke blev konstateret yngel, er det uvist, om de har ynglet.
Gråand
Anas platyrhynchos
6-7 par
Antallet af ynglepar er baseret på antallet af hanner i første halvdel af maj samt iagtta
gelser af voksne fugle med ællinger. Yngleparrene blev registreret i småmoseme i
delområde 1 og 2.
Spurvehøg
Accipiter nisus
0-1 par
Der blev gjort enkelte iagttagelser af arten i april og maj i den vestligeste del af mosen.
I 1993 ynglede arten ved mosen, og det er derfor muligt, at arten også har ynglet i
undersøgelsesområdet i år.
Tårnfalk
Falco tinnunculus
0-1 par
Arten har tidligere ynglet i området - senest i 1993 (Hansen upubl.). Regelmæssige
iagttagelser af voksne fugle tyder på, at et par har ynglet i delområde 1 eller 2 i 1994.
Grønbenet rørhøne
Gallinula chloropus
2 par
Yngleparrene blev registreret ved rørskove ved småmoseme i delområde 1 og 2. Arten
lever ret skjult, og der er derfor tale om et minimumstal.
Blishøne
Fulica atra
2-4 par
Arten er tilknyttet de små moser i delområde 1 og 2. I Bagmosen og Bademosen var der
sikre ynglepar, hvorimod der er tvivl om parrene ved Gyngemosen og Bakkemosen
ynglede i år.
Ringdue
Columba palumbus
12-15 par
Tallet er baseret på kurrende fugle og redefund. De ynglende fugle blev registreret i
biotopstypen krat/lund og blev fundet i alle delområderne. En del fouragerende, ikke-
ynglende fugle ses i området. Langt de fleste af disse yngler formodentlig andetsteds.
Gøg
Cuculus canorus
2-3 "par"
Bedømt ud fra antallet af kukkende hanner, ynglede 2-3 par gøge i området i 1994. Man
ved imidlertid ikke, om gøge danner faste par. Derfor kan der have været flere hunner
i området end det registrerede antal hanner. Gøgen er mest almindelig i moseområder
og foretrækker i Danmark at lægge sine æg i reder af rørsanger, tornsanger, gul vipstjert,
engpiber og sivsanger. Utterslev Mose har store bestande af rørsangere, der sandsynlig
vis er værtsfugl for mosens gøge.
55