én registrering af en syngende fugl ved Bademosen. Der blev dermed registreret på
faldende få fugle i området, der ellers synes at rumme en del egnede ynglesteder for
arten. Antallet svarer derimod ganske godt til, hvad der blev registreret i 1993 (Hansen
upubl.) og det antal, der blev registreret i 1970'eme (Fjeldså & Boertmann 1980).
Bestanden synes således ikke at være blevet reduceret i nyere tid.
Nattergalen lægger sin rede på eller nær jorden i skov/krat på fugtig bund med vegeta
tion af bl.a. stor nælde, almindelig mjødurt, hvid anemone og skvalderkål, der alle er
skyggetolererende arter (Hansen, 1989 og Pryl, 1980). I Utterslev Mose er krattet ofte
så tæt, at der ikke findes en urtevegetation på jordbunden. Dette kan være en af
årsagerne til, at der er relativt få nattergale i Utterslev Mose.
Solsort
Turdus merula
37-44 par
Solsorten er en af mosens mest almindelige ynglefugle og en af de almindeligste arter
i Danmark. Arten er tilknyttet næsten alle former for beplantning, hvor de syngende
hanner er forholdsvis lette at registrere. Solsorten lægger sin rede i træer og buske og
fouragerer både i urtelaget i skov og krat såvel som på græsplænerne. Der er således
mange velegnede yngle- og fourageringssteder for solsorten i Utterslev Mose. Arten
ynglede da også i alle delområderne på nær delområde 7.
Sjagger
Turdus pilaris
3_4
par
Sjaggeren er en ret ny ynglefugl i mosen. Langt de fleste observationer er gjort i den
sydvestlige del af Østmosen, hvor 3-4 par ynglede i 1994. Desuden er der gjort enkelte
observationer, som ikke umiddelbart antyder yngel: 1 i Vestmosen 4. maj, 1 på Brøns-
højholmbakken (den østlige del af delområde 4) den 2. maj samt 1 i Østmosens østligste
hjørne den 13. juli. Ynglepar kan være overset i de tæt bevoksede dele af mosen, og
tallet er da også noget lavere, end det er angivet for 1993 - 7 par (Hansen upubl.).
Det vides ikke præcis, hvornår arten begyndte at yngle i Utterslev Mose. Tofte (1983)
nævner ikke arten som ynglefugl i 1983 eller tidligere. I 1991 blev der konstateret
ynglende sjaggere i samme område, som arten er fundet i år (pers. obs.), så arten må
være indvandret til mosen mellem 1983 og 1991. Sjaggeren er en forholdsvis ny yngle
fugl i Danmark. Den blev registreret som ynglende første gang i 1960. Det er desuden
karakteristisk for arten, at den ofte yngler i små løse kolonier, som det ses omkring
Gartnervigen i delområde 8.
Sivsanger
Acrocephalus schoenobaenus
1-2 par
På Langholm i delområde 3 forsøgte to par at yngle. Det ene par blev set fodrende
ungerne, mens det ikke vides med sikkerhed, om det andet par fik unger. I perioden
1965-1981 blev der årligt registreret mellem 7 og 16 par - dog kun 2-6 i perioden 1973-
1976. I 1982 var bestanden reduceret til 3 par og i 1983 blev arten ikke registreret som
ynglende (Fjeldså & Boertmann 1980; Tofte 1983).
Sivsangeren yngler oftest i den tørre landnære del af rørskoven. Den kræver ijorgamle
rør, da den ankommer til ynglepladsen inden de nye rør er vokset op. Derfor trives arten
57