Stær
Sturnus vulgaris
15 par
Arten er en udpræget hulruger, der især er tilknyttet områdets ældre træer og redekasser,
hvor sådanne findes. I 1993 har angiveligt hele 25 par ynglet. Tallet fra 1994 er baseret
på iagttagelser af syngende hanner og voksne fugle med føde. I løbet af sommeren ses
mange ungstære på de åbne græsplæner. Hovedparten af disse stammer utvivlsomt fra
andre ynglelokaliteter.
Skovspurv
Passer montanus
Ca. 25 par
Den nævnte bestand er på højde med bestanden i 1993 (Hansen upubl.). Arten var i
begge år mindre talrig end gråspurven. Bestandsstørrelsen er baseret på syngende fugle,
voksne fugle med unger, og unger der fodres. Størrelsen af bestanden er dog svær at
bedømme, idet arten færdes i blandede flokke med gråspurve og i øvrigt ikke er ud
præget territoriehævdende. Dertil kommer, at mange fugle yngler i de nærliggende
villakvarterer og henter føde og redemateriale i mosen. Arten findes over hele området,
omend langt fra med samme tæthed. Den er især talrig langs veje og stier og i tilknyt
ning til villakvarterer.
Gråspurv
Passer domesticus
Ca. 40 par
Det nævnte tal er baseret på syngende hanner, voksne fugle med unger, unger der fodres
etc. Bestanden er vanskelig at bedømme af de samme grunde, som er nævnt for skov
spurv. Den skønnede ynglebestand er noget mindre end i 1993, hvor den var på 55 par
(Hansen upubl.).
Bogfinke
Fringilla coelebs
2-3 par
Tallet synes umiddelbart lavt, og det kan da heller ikke udelukkes, at par er overset i de
tæt bevoksede dele af mosen. Tallet er mindre end de 5 par angivet for 1993 (Hansen
upubl.). Arten er især tilknyttet større træer og træplantninger.
Grønirisk
Carduelis chloris
6-8 par
Tallet er baseret på iagttagelser af syngende hanner, hvoraf de fleste er registreret
omkring Kirkemosen, Nattergalekrattet i delområde 2 og de spredte bevoksninger
omkring græsplænerne øst for motorvejen i delområde 4. Grønirisken er en meget
almindelig dansk ynglefugl, der yngler bl.a. i haver og parker
Tornirisk
Acanthis cannabina
0-1 par.
Der blev kun registreret et muligt ynglepar af denne ellers meget almindelige danske
ynglefugl. Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte andre par har ynglet i mosen, der
synes at rumme en del egnede steder for arten. Generelt foretrækker arten dog mere
åbne landskaber end Utterslev Mose. De placerer helst reden i stedsegrønne buske, som
der kun er få af i Utterslev Mose. Tomirisken har aldrig været talrig i Utterslev Mose
(Tofte 1983).
62