76 / 122
2. De landnære rørskove i selve Utterslev Mose er visse steder meget individrige, men
generelt findes der kun et fåtal af arter. Skægmejsen og til dels sivsangeren lever i disse
rørskove og tåler ikke rørhøst.
3. De velplejede parkområder i Utterslev Mose med græsplæner og træbevoksninger i
randzonerne er generelt arts- og individfattige. Disse områder findes i den vestlige del
af delområde 3, delområde 4, 5 og 7. Det er generelt kun få arter som solsort og stær,
der fouragerer på græsplænerne, hvorfor disse områder generelt er fuglefattige. Græsplæ
nerne benyttes imidlertid til fourageringsområde for mosens store bestand af grågæs og
i mindre grad af blishøns, hvorfor biotopstypen ikke kan siges at være uvæsentlig.
4. Endeligt findes der en række smalle randbiotoper af forskellig karakter ofte mellem
selve mosen og villaområderne omkring mosen. I disse områder er der en del ynglefugle,
men i mange tilfælde ligger fuglenes fourageringsområder uden for mosen, f.eks. i de
tilstødende haver.
type pungmejsen yngler.
4.5 Vandfugle i selve Utterslev Mose
Følgende afsnit er en opsummering af resultaterne af vandfugleundersøgelsen i selve
Utterslev Mose i 1994 (Christensen
et al:
1995).
/
I Utterslev Moses 3 søbassiner yngler en lang række vandfugle. For mange af disse ses
der en tydelig sammenhæng mellem vandkvaliteten og fuglearternes bestandsstørrelse.
Denne sammenhæng er meget udtalt for de arter, der lever af vandplanter, trådalger eller
vandinsekter knyttet til denne flora.
Siden 1990-91 har der været en kraftig opvækst af planktoniske alger i Utterslev Mose,
hvilket har betydet, at vandplanterne og trådalgeme efterhånden er blevet udskygget. I
1994 var forekomsten af denne flora således yderst sparsom. Efterfølgende fire nævnte
arter har i samme periode oplevet en voldsom tilbagegang, og deres bestandsstørrelser
må i 1994 karakteriseres som meget små: Knopsvane, taffeland og blishøne lever af
vandplanter og tfådalger, og fødegrundlaget for førnævnte fuglearter var derfor ringe.
Det samme gjaldt for sorthalset lappedykker. Den lever af vandinsekter, som den finder
i vegetationfen af vandplanter og trådalger. Sorthalset lappedykker har derfor også haft
et ringe fødegrundlag i 1994.
Hættemågen har i en længere årrække været i tilbagegang i Utterslev Mose. I begyndel
sen af 1980'eme lå bestanden på 10-12.000 par. Den er siden da faldet til ca 3000 par
i 1994. Reduktionen af hættemågebestanden skyldes sandsynligvis, at der er mindre
plads til rådighed for kolonierne. Øerne, som hættemågen yngler på, er blevet kraftigt
reduceret i størrelsen p.g.a. erosion. Flere af øerne er mere end halveret i størrelsen
gennem perioden 1985-1992. Årsagen til erosionen skal antageligt findes i vandstands
hævningen i 1980. Der bør derfor etableres kystsikring på disse øer, og de mest ødelagte
af øerne bør genetableres ved tilførsel af nyt materiale. Hættemågen begyndte at yngle
65