UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen

Rørspurv

Emberiza schoeniclus

27 par

Langt den overvejende del af mosens ynglebestand findes i de store rørskove i selve

Utterslev Mose. Arten er en almindelig ynglefugl i Danmark og yngler i fugtige områder

med rørskov.

Andre iagttagelser af ikke-ynglende arter:

Skovskade

Garrulus glandarius

(5/7), råge

Corvus frugilegus

(4/5), hvid vipstjert

Motacilla alba

(4/5, 8/6, 10/6), engpiber

Anthus pratensis

(2/5) stillits

Carduelis cardue-

lis

(2 den 6/7).

Tidligere ynglende arter

Følgende arter ynglede i Utterslev Mose i både 1983 og 1993 (Tofte 1983; Hansen

upubl.), men blev ikke registreret i 1994: Rødstjert

Phoenicurus phoenicurus

1 par i

både 1983 og 1993, sangdrossel

Turdus philomelos

10 par i 1983 og 2 par i 1993,

gulbug

Hippolais icterina

8 par i 1983 og 2 par i 1993. Det er muligt at alle 3 arter også

har ynglet i Utterslev Mose i 1994 med enkelte par. Estimaterne for sangdrossel og

gulbug i 1983 synes imidlertid at være for høje.

4.4 Samlet vurdering af fuglelivet i landområderne

I alt 40 arter blev registreret som ynglende i undersøgelsesområdet. Flere af disse var

vandfugle, der er knyttet til områdets små moser og rovfugle, hvis ynglelokaliteter ikke

præcis kunne udpeges. De resterende arter: Ringdue, gøg, stor flagspætte samt arter af

spurvefugle udgjorde tilsammen 34 arter. Disse er tilknyttet landarealeme samt rørskove

ne i mosen, og vil derfor indgå som det væsentligste vurderingsgrundlag i det følgende.

4.4.1 Sårbare arter

Utterslev Mose har en divers fuglefauna bestående af arter, der er karakteristiske for de

biotopstyper, der findes i undersøgelsesområdet - park, skov/krat og sø/mose. Generelt

er arterne almindelige danske ynglefugle, men 7 af arterne er nævnt i den danske

rødliste over særligt beskyttelseskrævende planter og dyr i Danmark (Asbirk & Søgaard

1991).

Pungmejsen og Skægmejsen er i ovennævnte rødliste nævnt i kategorien "Sjælden":

"Arter med så små eller få bestande, at de er særligt følsomme overfor tilfældige,

menneskeskabte eller naturlige svingninger samt uagtsomhed

". Truslerne på landsplan

mod pungmejsen skyldes samlervirksomhed samt manglende beskyttelse af et fåtal

specifikke lokaliteter, mens bestanden af skægmejser mere kan trues af f.eks. høst af

rørskov.

For disse to arters vedkommende er det vigtig, at deres yngleområder ikke ændres, og