(2) de landnære rørskove i selve Utterslev Mose; som visse steder er meget individrige,
men generelt med kun et fåtal af arter,
(3) de velplejede parkområder med græsplæner og træbevoksninger i randzonerne; der
generelt er arts- og individfattige og
(4) en række smalle randbiotoper af forskellig karakter ofte mellem selve mosen og
villaområderne omkring mosen; i disse områder er der en del ynglefugle, men i mange
tilfælde ligger fuglenes fourageringsområder uden for mosen, f.eks. i de tilstødende
haver.
Det har været muligt i 13 områder at påpege plejetiltag, for ornitologiske interesser, se
figur 28 side 73.
Pleje
Mulige plejetiltag gennemgås for henholdsvis planter, svampe og fugle. På baggrund af
undersøgelserne i 1994 og anbefalinger fra de fagfolk, der har forestået undersøgelserne,
kan følgende generelle retningslinier for den fremtidige pleje af Utterslev Mose an
befales:
1/
En fastholdelse af skovvegetationens tæthed og herunder tættere skovbryn. Især
meget store og gamle træer bør bevares, så længe de kan "holde", og efter en nødvendig
fældning bør det tilstræbes, at det døde træ forbliver i området.
/
2/
Plænearealerne bør slås som hidtil, så de er attraktive for både gæs, idræts
udøvere og svampefloraen. Det indbefatter en opretholdelse af slåning inde under nogle
af de højere træer. Gødskning bør fortsat kun udføres på boldbanerne. Gødskningen bør
dog indskrænkes til det absolut nødvendige minimum og helt undlades i den yderste
zone mod staudeengs- og kærområder.
3/
I staudeengsområderne bør der udføres en slåning af vegetationen med 1 til 3
års mellemrum afhængig af den enkelte lokalitet.
4/
Overdrevsområdet ved Langholm bør sikres ved en tidlig og en sen slåning af
staudeengsdelen hvert år, samt ved at den nuværende slåningsfrekvens af plænedelen
med ca 1 slåning pr. 14 dage i vækstperioden fortsættes. Det bør tilstræbes at ijeme det
afslåede materiale for at bevare jorden så mager som mulig, dog først efter at eventuelle
frø er kastet. Enhver form for gødskning i dette område bør undgås.
5/
I kær-områderne bør der kun udføres en meget let pleje. En slåning med års
mellemrum vil begrænse en evt. indvandring af pil og tagrør. Herudover er truslerne
mod vegetationstypen en længerevarende sænkning af vandstanden i mosen. Med den
nuværende oppumpning af vand fra Harrestrup Å vil der kun kunne forekomme vand
standssænkninger i ekstreme tørkeperioder om sommeren.
6/
Rørsumpområdernes plejebehov er først og fremmest en beskyttelse mod slitage.
Det er meget få steder, at dette skyldes publikums færden, så der foreslås ingen tiltag
til at begrænse adgangen. Derimod forårsager den øgede vandgennemstrømning i mosen
en stadig nedbrydning af mosens rørskovsøer. En stor vandgennemstrømning er et af de
bærende elementer i forbedringen af vandkvaliteten. Det er dermed bydende nødvendigt
V