7 / 122
hvilke arter, der på et eller andet niveau er hensynskrævende. 2 af disse plantearter er
vurderet som sårbare.
Plænearealeme er den arealmæssigt mest dominerende vegetationstype med en dækning
på omkring 55 %. En del af arealerne er udlagt til boldbaner, og er dermed gødskede,
men størstedelen er ugødskede. Artsniveauet er relativt højt.
Skov og krat udgør med omkring 25 % den næsthyppigste vegetationstype. Næsten alle
træer er plantet, og 14 forskellige arter er lokalt dominerende. De fleste steder er
undervegetationen så tæt og mørk, at etableringen af en bund-urteflora er umulig. Hvor
en sådanne findes, er det oftest urter, der også er repræsenteret i enten plæner eller
staudeengen. Enkelte steder findes dog urter, som er kendetegnende for en skovbunds
vegetation. Skov og krat fungerer som randbeplantning i store dele af Utterslev Mose.
Staudeengene udgør omkring 15 % af det samlede areal. Vegetationstypen er her ofte
domineret af meget store urter. Alle arealerne bliver friholdt for træagtig vækst eller er
endnu så unge, at en sådanne pleje endnu ikke er påbegyndt.
Vådbundsvegetationen består hovedsagligt af rørskov samt mindre kærområder. Samlet
dækker de under 5 % af det samlede areal. Størstedelen af rørskovene er artsfattige og
tagrørsdominerede, mens den yderste kant mod søbredeme i reglen er artsrig. Det er
kærtypen "overgangsrigkær", der findes i Utterslev Mose, og dele kan betegnes som
"stor-star-kær”.
I 9 områder har kunne påpeges plejetiltag for botaniske interesser, se figur 27 side 69.
SVAMPE.
Af de 83 fundne svampearter er 2 rødlistearter.
De fleste af de fundne arter er karakteristiske for parker, haver og skovbryn på
næringsrig jordbund. Blandt de mest veludviklede svampesamfund var:
(1) mykorrhizadannende arter med pil og poppel; særlig blev der fundet mange arter i
symbiose med de store, gamle piletræer i græsplæner og i randen af kratskove,
(2) parasitiske og saprofytiske træboende arter, der lever på pil; både de store træer og
de mindre buske i krattene, og
(3) mykorrhizadannende arter med andre løvtræer; især avnbøg, eg og birk i plæner og
i plantede trægrupper.
Der har kunne udpeges 5 typer af mykologisk særligt værdifulde områder i Utterslev
Mose, og af disse er der fremhævet tilsammen 7 eksempler, se figur 22 side 40.
YNGLEFUGLE.
7 af de 40 fundne arter ynglefugle er rødlistet. Heraf er 2 i kategorien
"sjælden" -d.v.s. de særligt følsomme arter, mens de 5 øvrige betegnes "særligt
hensynskrævende" -hvilket angiver en negativ bestandsudvikling på landsplan.
Det har været muligt at definere 4 biotopstyper for fuglene i Utterslev Mose:
(1) hvor der både er krat/lund, gerne på fugtig bund, i kombination med områder med
urtevegetation og evt. rørskov og kær; her findes de artsrigeste områder,
IV