Forord
Naturforvaltningen i Københavns Kommune varetages af magistratens 4. afdeling
gennem Parkafdelingen, som bl.a. forestår overvågning af dyre- og plantelivet i
byen samt naturvejlednings- og informationsvirksomhed til byens borgere.
Utterslev Mose har sammen med de tilknyttede parker Gyngemosen og Kirkemosen
længe været et af Københavns Kommunes vigtigste grønne fristeder både for dyr
og planter og i aller højeste grad også for Københavns borgere. Utterslev Moses
nuværende udseende blev etableret ved en gennemgribende oprensning af vand
områderne og parkanlæggelse i store dele af landområderne i 1939-43. Det er få
ændringer, der er sket siden hen. En af de vigtigste er, at plejen i dag mere
målrettet sigter mod et større naturindhold i parkerne. Utterslev Mose er i dag
delvis en naturpark.
I 1959 blev der rejst en generel fredning på mange af Københavns parker.
Efterfølgende er der gennemført fredninger af mange af disse parker, og den næste,
der står for tur er Utterslev Mose.
Fra 1981 er der årligt foretaget en overvågning af Utterslev Moses natur ved at
følge den løbende udvikling af stor-alger, vandplanter samt den del af fuglelivet,
der er tilknyttet mosens vådområder. Fra 1991 er Kirkemosen medtaget. Denne
overvågning har haft til hovedformål at følge mosernes miljøtilstand.
Nærværende undersøgelse og rapport dækker alle landarealerne både med hensyn
til højere planter, svampe og fugle. Det er både en statusrapport over disse
områder samtidig med, at den giver forslag til, hvordan en fremtidig pleje af
områderne vil kunne tilgodese både plante- og fuglelivet og stadig give Københavns
borgere den rekreative perle, områderne udgør. Sammen med de årlige
overvågningsrapporter skal denne rapport være basis for den fremtidige plejeplan
for områderne.
Rapporten er udarbejdet dels af medarbejdere ved Parkafdelingen, og dels af
biolog Erik Raid samt Ornis Consult A/S.
Undersøgelserne er foretaget
Raid og Ornis Consult A/S.
Jon Pape
Parkchef