86 / 122
hvis en isvinter i 1995-96 kan give mulighed for indhøstning af rørmateriale fra mosen
til ø-sikringen, men ellers må tilførsel af rør udefra stærkt overvejes. En rørhøst, der
udføres om vinteren og i udvalgte rørsumpområder, vil samtidig gøre disse arealer til
mere attraktive yngleområder for en del vandfugle. Men størstedelen af rørsumpareal eme
bør forblive uslåede af hensyn til det øvrige fugleliv.
Kanalerne mellem rør-øerne og bredderne bør som nu oprenses med en hyppig
hed, så øerne til stadighed er sikret mod f.eks løsgående hunde. Hvis alle kanaler
oprenses i hele mosen på én gang, er der fare for en forurenende udvaskning af
næringssalte til vandmasserne. Derfor skal det anbefales, at der hvert år eller hvert andet
oprenses kortere kanal-stykker, så alle kanalforløb oprenses løbende med et interval på
maksimalt 12 år.
7/
Også vandkvaliteten er af stor betydning for rørsumpsbiotopens plante- og
dyreliv, og en stadig nedbringning af mosens næringsindhold kan ikke prioriteres for
højt. Effekten af de nuværende tiltag til at forbedre og stabilisere vandkvaliteten bør nøje
overvåges.
Naturplejen i de enkelte delområder kan som en udmøntning af ovenstående anbefales
som følgende:
Delområde 1
med den københavnske del af Gyngemosen og Bagmosen, områdekort
side 15.
Staudeengsarealet mod vest er under kraftig tilgroning. Området bør ryddes for træagtig
vegetation. Dette bør gentages min. hvert femte år. Hvor terrænet iøvrigt tillader det, bør
der udføres en efterårsslåning af høj urtevegetation hvert år, og denne plejeform bør
også påbegyndes på det nye østlige staudeengsområde i løbet af et par år. Det afslåede
materiale bør fjernes.
En oprensning af de to vådområder er ikke p.t. tiltrængt.
Delområde 2
med Bademosen, Bakkemosen og Nattergalekrattet, områdekort side 17.
Kratskovene nord for Bademosen og i Nattergalekrattet er af høj biologisk værdig. Den
fremtidige pleje bør sikre, at områdernes nuværende karakter fastholdes. Specielt selvfor
yngelse af trævegetationen er i denne forbindelse ønskværdig. Vådområdet i den sydlige
del af Nattergalekrattet bør genetableres, ved at det øverste fømelag fjernes. Det må til
stræbes, at indgrebet foretages i det sene efterår samt med så lille brug af maskinkraft
og kørsel i området, som det kan lade sig gøre.
Staudeengsarealet umiddelbart nord for Høje Gladsaxe Vej er under tilgroning, og i en
årrække bør arealet slås både forår og efterår for at holde den meget kraftige opvækst
af bl.a. gyldenris i ave.
Staudeengsarealet syd for Høje Gladsaxe Vej behøver derimod højst en efterårsslåning.
Vådbundsarealeme i området har meget stor biologisk værdig, og bortset fra det
føromtalte areal i Nattergalekrattet er oprensninger p.t. ikke tiltrængte.
75