83 / 122
5-3 Fuglelivet
De artsrigeste områder er de arealer, hvor der findes krat/lund, gerne på fugtig bund, i
kombination med områder med urtevegetation og evt. rørskov og kær. Sådanne områder
findes i det meste af delområde 1 og 2, den NØ-lige del af delområde 3, i den NV- og
SØ-lige del af delområde 6, den SV-del af delområde 8 og i delområde 9. Herunder
findes specielt tre steder, der bør fremhæves som meget vigtige områder for småfuglene,
se figur 28 side 73 område
I, II
og
III.
Disse tre områder bør under ingen om
stændigheder gøres mere parklignende. Plejen bør foretages, så områderne bevarer deres
nuværende udseende. Område I - Nattergalekrattet; her er de lave vandhuller ved at tørre
ud, hvilket på længere sigt vil medføre en tilgroning med bl.a. birk. Her kan det
overvejes, at tynde ud i krattet - dog ikke mere end at det stadig fremstår som en
kratbevokset biotop. I område
II
- Sumpskoven bør der kun udføres pleje til at bevare
den nuværende blanding af især staudeeng og våd kratskov. I område
III
går der to stier
gennem et staudeengområde. På den nordligste af disse, der mest minder om en markvej,
har Parkafdelingen et midlertidigt aflæsningssted for mindre partier grene m.m. fra
parkdriften. I store dele af 1994 lå bunker af grene m.m. Dette ansporer desværre
privatpersoner til at anbringe havematerialer samme sted. En måde at forhindre dette
kunne være at sløjfe stien, og lade urtevegetationen brede sig i dette område. Dette vil
kunne udvide det fuglerige område.
Langt størstedelen af rørskovområdeme i Utterslev Mose bør forblive, som de er, og
ikke mindst de områder, hvor sivsanger og skægmejsen yngler. Nogle af disse arealer
indgår i de tidligere nævnte områder, men også øerne kaldet Tristø og Vågeø bør
friholdes for rørhøst, se figur 28 område
IV
og
V.
Arealer, hvor rørhøst derimod direkte
er ønskelige, bliver nævnt nedenfor.
Områder med større græsplæner huser generelt få småfugle. Græsarealerne er imidlertid
vigtige fourageringsområder for den store bestand af grågæs i mosen. Derfor bør græs
arealerne bibeholdes i de områder, der foretrækkes af grågåsen, hvilket er områderne
VI-
IX.
Område
X
er ekstremt fattigt på småfugle, hvilket til dels også gælder for område
VI - VIII.
Disse områder kan gøres mere attraktive for småfuglene ved at lade krat og
urtevegetation brede sig i områderne. Grågåsen fouragerer imidlertid helst i områder,
hvor den har godt udsyn. Derfor bør en udvidelse af krat- og urtevegetationen i disse
områder ikke placeres mellem græsarealerne og vandet og ej heller opdele græsarealerne
i mindre områder. Konkluderende bør en sådan vegetationsændring kun ske som en
udvidelse af de allerede eksisterende kantbiotoper.
Det er yderst vigtigt, at øerne i mosen kystsikres og reetableres. Især hættemåge-
bestanden er gået tilbage, samtidig med at øerne er blevet mindre. Til dette formål skal
der høstes rør, og det foreslås høstet på øerne kaldet Rundø og Nordø -område
XII
og
XIII.
I disse områder yngler der rørsangere og rørspurve. Disse arter er talrige overalt
i mosen, og en sådan ændring af biotopen kommer ikke til at få nogen nævneværdig
betydning for de to arter. Hvis der skal benyttes store maskiner til at slå rør, er det
vigtigt, at det foregår efter hård frost om vinteren, da de store maskiner ellers vil
ødelægge øernes jordbundsstruktur. På Nordø er det vigtigt, at rørhøsten kommer til at
foregå som vist på figur 28, område
XIII.
Det vil sige således, at der er åbent ud mod
72