189 / 252
190
og han var sikker paa, at Medlemmerne lier, hvor Sagen nødven
digvis maatte komme til at ligge saaledes, at et Tillidsvotum til
Bestyrelsen vilde være ensbetydende med, at der skulde tages
Stilling til, hvorvidt Fabrikantforeningen skulde udtræde af Jern-
og Metalindustriens Sammenslutning, ikke turde følge Bestyrel
sen. En samlet Mandatnedlæggelse vilde maaske ogsaa vække
nogen Opsigt indenfor Arbejderkredse og let give det Skær af, at
der var Splittelse indenfor Arbejdsgivernes Rækker.
Efter al forskellige af Bestyrelsens Medlemmer havde stillet
Forslag om at forelægge Sagen paa et Medlemsmøde eller paa
en Generalforsamling, hvad Formanden ikke ønskede at gaa
med til, resulterede Mødet i, al lian nedlagde sit Mandat indenfor
Bestyrelsen, medens de øvrige Bestyrelsesmedlemmer erklærede
sig villige til at fungere indtil videre. Til Formand valgtes Ingeniør
Julius Madsen.
Industrifagenes Administration omfattede ogsaa Fabrikantfor
eningens Ejendom i Nørrevoldgade 30. Ikke mindst dette Forhold
interesserede Fabrikantforeningens Bestyrelse, der paa Ejen-
doms-, Leje- og Lokalespørgsmaalets Omraade havde en Mængde
Drøftelser.
Der var i Bestyrelsen nogen Forbavselse over, at Fabrikant
foreningen ikke havde Indsigt med Ejendommens Administration,
samt at Fabrikantforeningen ikke havde et Lokale i Bygningen,
den kunde kalde sit. Bygningen, Nørrevoldgade 30, var fra Kælder
til Kvist udlejet til ganske vist nærbeslægtede Institutioner og
Organisationer, men det eneste i Bygningen, Fabrikantforeningen
kunde kalde »sit eget«, var Forhallen paa 1. Sal samt »Adgang
til at benytte Festsalen sammen med Jernstøberiejerforeningen
og Jermer«. Ved disse Drøftelser kom ogsaa Spørgsmaalet om
Bygningens Rentabilitet frem, og det vakte afgjort Undren, at en
Ejendom som Fabrikantforeningens i flere Aar — ganske vist de
vanskeligste Krigs- og Efterkrigsaar — havde givet Underskud,
uden at der blev truffet Foranstaltninger til at imødegaa dette,