193 / 252
194
Til Formand valgtes Ingeniør Axel Møller og til Næstformand
Direktør Aage Christensen.
Arbejdsforholdene 1914—1922 er præget af tiltagende Uro og
Kamp, for en stor Del fremkaldt af de af Verdenskrigen skabte
vanskelige Forhold ved den
ved Afspærring af Grænserne
følgende Varemangel, Ratione
ring, Restriktioner m. m.
Interessant er det at følge
de paa Side 196 viste Kurver,
hvoraf tydeligt fremgaar Løn
ningernes Stigning for Smede,
Maskinarbejdere, Formere og
Arbejdsmænd; forholdsvis mo
derat i de første Aar for saa i
1915 at tage mere og mere Fart,
indtil den kulminerer i 1920.
At en saadan voldsom Stigning
i Lønningerne ikke kunde ske
uden svære Uoverensstemmel
ser og Kampe siger sig selv.
Selv om man i de første Aar 1914— 1915 slap med forholdsvis
faa Arbejdsstandsninger — Tallene for tabte Arbejdsdage var
saaledes henholdsvis 56.000 og 32.000 — sporede man allerede
nu, at de kommende Aar ikke vilde forme sig saa fredelige.
Med en vis Ængstelse saa man hen til Aaret 1916, hvor alle
Overenskomsterne udløb. Dyrtiden var stadig stigende og dermed
Ardejdernes Krav. I Jernindustrien lykkedes det dog uden Kamp
at forlænge Overenskomsterne til 1. Februar 1918. Men Dyrtiden
medførte, al man rundt om i Virksomhederne, hvor der var god
Beskæftigelse, begyndte at give Tillæg til de faste Timelønninger,
saa Gennemsnitstimefortjenesten steg meget betydeligt. Pristallet
J. P. Danstrup.