196 / 252
197
bagevirkende Kraft fra sidste Lønningsdag før den 1. September.
Det var en bitter Pille at sluge, og Jernindustrien tog for saa vidt
ogsaa Afstand derfra, som den paa Arbejdsgiverforeningens Gene-
Talforsamling meddelte, at man indenfor Je rn-og Metalindustrien
havde vedtaget en saalydende Resolution:
»Jern- og Metalindustriens Sammenslutning ønsker at bevare fuldstæn
dig frie Hænder overfor de indenfor vor Organisation forestaaende Dyrtids-
forhandlinger og anbefaler derfor — i Tilslutning til de Forhandlinger,
som i Dag har fundet Sted indenfor vor Organisation — de tilstedeværende
Repræsentanter for Jern- og Metalindustrien at undlade at deltage i Af
stemningen paa Arbejdsgiverforeningens Generalforsamling over Forligs
mandens Forslag, som vi i alle Henseender anser for saare betænkeligt.«
Forslaget blev derefter af Generalforsamlingen vedtaget med
271 Stemmer imod 80, medens 86 Medlemmer svarede: Stem
mer ikke.
Iøvrigt medførte 1919 ogsaa den 8 Timers Arbejdsdag, som
traadte i Kraft fra 1. Januar 1920.
1920
var Generalstrejkens Aar, hvor de politiske Forhold og
de faglige Forhold i høj Grad greb ind i hinanden. Det lykkedes
dog 2. Paaskedags Morgen Forligsmanden at faa stillet et Forslag,
som tiltraadtes af begge Hovedorganisationer, selv om det varede
nogen Tid, inden de af Generalstrejken følgende Arbejdsstands
ninger blev bragt til Afslutning. Ved August-Reguleringen i 1920
var Pristallet steget fra 242 den 1. Februar til 262 i August, og i
Henhold til »Paaskeforliget« tik Arbejderne et Dyrtidstillæg af
13 Øre pr. Time.
I 1921 var Pristallet endnu stigende, idet Februartallet naaede
264. Arbejdsgiverne krævede imidlertid nu en Nedsættelse af
Lønningerne, ogi Marts iværksattes Lockout, bl. a. i Jernindustrien,
en Lockout, som ialt omfattede 70.000 Arbejdere. Konflikten endte
først den 2. Maj, og Arbejdsgiverne opnaaede en Nedsættelse af
13 Øre pr. Time, ved den følgende August-Regulering yderligere
18 Øre pr. Time. Antallet af tabte Arbejdsdage var 1.317.000.