210
om ikke med andet saa derved, al Firmaer, hvis Funktionær fik et
saadant Rejselegat, gav Vedkommende en Uges ekstra Ferie og mu
ligvis ogsaa et Tilskud lil Rejsen. Man havde ligeledes paalænkt al
oprette Værkmesterskoler. Ingeniør Julius Madsen udtalte sin
Glæde over, at Værkstedsfunktionærforeningen arbejdede hen til
at dygtiggøre sine Medlemmer, og til videre Behandling af Sagen
nedsattes et Udvalg paa lo Repræsentanter for hver af de 3 Or
ganisationers Bestyrelser. Til den københavnske Fabrikantfor
enings Medlemmer i Udvalget valgtes Direktør J. Juncker og
Direktør H. Mårtens.
Den 1. August 1933 holdt de to Fabrikantforeningers Bestyrel
ser nyt Møde med Værkstedsfunktionærforeningens Bestyrelse,
som klagede over, at en Bække Virksomheder uden Varsel og
uden Forhandling havde gennemført Lønnedsættelser paa 10, 15,
20 og 25%. Begge Fabrikantforeningers Formænd udtalte deres
Beklagelse herover og kom iøvrigt ind paa den Tanke, at det vilde
være rigtigt at udvide Samarbejdet til hele Sammenslutningen,
selv om det hidtidige Samarbejde med Fabrikantforeningerne
maaske derved vilde lide et Skaar. Der var iøvrigt stadig Misfor
nøjelse hos Værkstedsfunktionærerne med, at man ikke i Provin
sen havde det samme Antal Feriedage som i København. Ogsaa
dette Spørgsmaal henvistes til det nedsatte Udvalg.
Dette holdt den 20. September 1933 Møde angaaende Spørgs
maalet om Tilskud til Værkmesterkursus. Der var Enighed om at
fortsætte med de Kursus, der var paabegyndt i København, idet den
københavnske Fabrikantforening vilde stille indtil 1000 Kr. lil
Raadighed, dog ikke udover 25 Kr. pr. Deltager, og det vedtoges
at nedsætte et Udvalg bestaaende af Direktør J. Juncker og Over-
værkfører Ek til at tage en Forhandling med Teknologisk Institut
om Muligheden af Instituttets Medvirkning lil Iværksættelse af
Kursus.
I Bestyrelsesmøde den 7. November 1933 gjorde Ingeniør Julius
Madsen opmærksom paa, at der i Arbejdsgiverforeningen var