232 / 252
I et Bestyrelsesmode den 13. August behandlede man paany
Lokalespørgsmaalet, som man fra forskellig Side fandt utilfreds
stillende. Der var almindelig Enighed om, at Fabrikantforeningen
vilde beholde Ejendommen, Nørrevoldgade 30, medens der ikke
var Enighed om, hvorledes hele Sagen iøvrigt skulde løses. Det
vedtoges at lade den komme til Behandling i Jernindustriens
Sammenslutning.
Efter den store Styrkeprøve i 1921 og 1922 var det ganske
naturligt, at Arbejdsforholdene i de nærmeste Aar var forholdsvis
rolige. Tabte Arbejdsdage i 1923 og 1924 henholdsvis 19.700 og
175^000.
Hurtigere, end man havde ventet, kom dog en ny stor Konflikt,
nemlig Arbejdsstriden i 1925, den største Konflikt, som Arbejds
giverforeningen endnu har haft, og som medførte flere tabte Ar
bejdsdage end 1921 og 1922 tilsammen, nemlig over 4 Mill.
Der var sikkert efter Konfliktens Afslutning fra alle Sider Enig
hed om, at den aldrig burde have fundet Sted, men det var Dansk
Arbejdsmandsforbund med sin temperamentsfulde Formand i
Spidsen, som forcerede Konflikten frem, sikkert ikke saa meget
for at ramme Dansk Arbejdsgiverforening som for at slaa til den
siddende socialdemokratiske Regering og De samvirkende Fag
forbund.
De følgende Aar, 1926, 1927, 1928 og 1929, mødte med for
holdsvis ringe Antal tabte Arbejdsdage paa Grund af Konflikter,
nemlig henholdsvis 23.000, 119.000, 11.000 og 41.000. Det mest
bemærkelsesværdige var foruden en længere Murerstrejke i 1927,
at Jernindustrien samme Aar gik bort fra Pristallet imod at faa en
Nedsættelse i Lønningerne.
Først i 1930 blusser der igen en alvorlig Arbejdskamp op fra
Arbejdsmændenes Side overfor Entreprenørforeningen og Central
foreningerne af Murermestre i Provinserne, og da man paa Grund
af den stærke Beskæftigelse ikke fra de øvrige Fag indenfor Ar