11 / 448
— 4 -
Jens Rasmussen Hiibertz
, hvem han til sine sidste
Dage stod i Forbindelse med,
Frederik Ulrik Timm
,
til hvem han i 1828 skrev det muntre og hjærtelige
„Rejsepas“ 1), da denne som Auditør rejste til Jylland,
og som vedblev med at regne sig blandt hans „oprig-
tigst hengivne Venner“ 2), samt den senere Præst i Ør
bæk,
Hans Peter Engelbreth
3), en Søn af Provsten i
Lyderslev.
Den Anstrængelse, Chr. Winther havde underkastet
sig for at kunne tage Embedsexamen, havde svækket
hans Helbred noget. Den 4de Februar 1825 skriver han
i et utrykt Brev til
A . P. L iunge:
„Jeg er forknyt i
denne Tid; mit Bryst er temmelig slemt — ja , det er
saavist! En venlig Hilsen til alle Dine fra det usle Spek
takel, som gaaer omkring her og lader sig kalde Chri
stian Winther.“ En Uges Tid før har han alligevel
(d. 28nde Juni) været paa Bal i „Det venskabelige Sel
skab“ og bragt Damerne sin Hyldest i den Sang, han
senere optrykkede under Titelen „Skjønheds Magt“4),
og i hvilken han farverigt og fyndigt tegnede et Billede
af den varme, kraftige Mand og „den slanke, dejlige
Eva“. Her spores ingen Svækkelse, men lutter Livsmod
og Ungdom. Hans Svaghed betød aabenbart ikke me
get; men værre var Pengemangelens Tryk, som hvilede
x) Sml. Digte. I, S. 9. 2) „Breve fra og til C. W .“, S. 76. 3) I 1828
skrev denne i Winthers Stambog:
Lad ensom leve Hvo, som kan!
Jeg priser
dem,
sig binde:
ukvinnet*) Mand kun halv er Mand.
4) Sml. Dign. I, S.
6
; i „Kjøbenhavns Morgenblad“ I, No. 16 findes
Digtet i den oprindelige Skikkelse.
*) ugift (af Kvinde).