127 / 511
37
Paratyfus B :
15 Tilfælde anmeldtes i Alderen fra 4—55 Aar. Der blev
truffet de sædvanlige Foranstaltninger i Hjemmene m. H. t. Desinfektion, Forbud
mod Skolegang og Eftersøgning af Smittekilde.
Paratyfuskødforg iftn ing :
10 Tilfælde anmeldtes af Paratyfuskødforgiftning
(Newport) og 1 Tilf. af Paratyfuskødforgiftning (Glaser).
Tilfældene optraadte spredte over hele Byen. Hjemmene blev inspicerede,
det var ikke muligt at paavise nogen bestemt Smittekilde.
Kontrollen med Tyfus- og Paratyfusbacilbærere i København og Omegn.
Da samtlige Fæces- og Urinprøver fra Patienter Landet over (incl. Kø
benhavn) indsendes til Seruminstitutet, er der paa Institutet efter Aftale med
Sundhedsstyrelsen oprettet et Kartotek over Tyfus- og Paratyfusbacilbærere.
Saasnart Diagnosen Tyfus eller Paratyfus er fastslaaet bakteriologisk (ved
Paavisning af Tyfus- eller Paratyfusbaciller i Afføring eller Urin), gaar Patienten
ind i Gruppen:
»Tyfus-
eller
Paratyfuspatienter
«. Viser det sig, at Patienten selv
efter overstaaet Sygdom stadig udskiller Tyfus- eller Paratyfusbaciller, flyttes han
(hun) over i Gruppen:
»Obs. for Bacilbærere
«. Naar endelig Observanden
et Aar
eller mere, efter at der første Gang er konstateret Tyfus- eller Paratyfusbaciller
stadig viser sig at udskille Baciller, gaar han (hun) over i Gruppen:
»Permanente
Tyfus- eller Paratyfusbacilbærere*,
og betragtes herefter som
Bacilbærere for Livstid.
Erfaringerne fra Udlandet saavelsom herhjemme, berettiger denne Ord
ning, da man aldrig har set at nogen Person, der i mere end 1 Aar har udskilt
Tyfus- eller Paratyfusbaciller, senere ophører hermed. Der kan hos Bacilbæreren
godt optræde frie Intervaller, hvor det er vanskeligt at paavise Bacillerne, men
tager man gennem en længere Periode tilstrækkelig mange Fæcesprøver, optræder
der positive Prøver imellem . Man har derfor afstaaet fra til Stadighed at lade de
permanente Bacilbærere undersøge, for det første fordi det er overflødigt, og for
det andet fordi en Undersøgelse i et frit Interval med negative Fæcesprøver let
kan indgyde vedkommende Person den Tro, at han (hun) ikke mere udskiller
Baciller og derved medføre en Afslappelse af de trufne Forholdsregler til For
hindring af Smittespredning.
Efter at den permanente Bacilbærer har faaet Instruks om , hvorledes han
(hun) skal forholde sig for ikke at smitte Omgivelserne, kan Kontrollen derfor
indskrænkes til en Kontrol med Bacilbærerens Opholdssted. Det har imidlertid
vist sig at være et svagt Punkt i Kontrollens Effektivitet, at Anmeldelsen til
Kredslægen om Fra- og Tilflytning til en Lægekreds er overladt til Bacilbæreren.
Da Sundhedsstyrelsen (i Skr. af
1/z
30) rettede en Forespørgsel til Stads
lægekontoret ang. Bacilbærere i Kbhs. Kommune, fandt vi derfor Anledning til
at tage Spørgsmaalet op til Revision i Samarbejde med Sundhedsstyrelsen og
Folkeregistret.
Resultatet blev, at der:
I Københavns Kommune ved Udgangen a f 1930 fandtes 12 permanente
Bacilbærere
,
nemlig 7 Tyfusbacilbærere og 5 Paratyfusbacilbærere.
For at gøre Kontrollen med disse saa effektiv som mulig, har Stadslæge
kontoret i Samarbejde med Folkeregistret indført følgende Ordning:
1. Flytning saavel indenfor Københavns Kommune som bort fra Kommunen
anmeldes til Stadslægekontoret, hvorefter Kopi af Anmeldelsen gaar til
Sundhedsstyrelsen.