21 / 59
SUNDBYERNE
1 9 0 2 — 1 9 2 7
Det ældste Kort over Amager.
Af Joh. Meijer, 1656. (GI. Kgl. Saml. i D et Kgl. Bibi.).
K
un en m eget ringe Del af Sund
byernes nuværende Indbyggere
boede herude ved Indlemmelsen i Ho
vedstaden den 1. Januar 1902, hvil
ket B efolkn ing sta llets Vækst fra ca.
15,000 til ca. 60,000 beviser. Da der
i nærværende Jubilæum sskrift paa
forsk ellig og fo r træ ffelig Maade er
skildret Sundbyernes Udvik ling i de
sidste 25 Aar, vilde jeg (med Chr. N i-
c o la isen : Am agers H istorie som K il
de) fremdrage lidt om den nordlige
Del a f Øen Amagers H istorie og Min
der.
I det 18. og 19. Aarhundrede ang i
ves Øens samlede Areal til ca. 11,500
Tdr. Land, lig ca. 65 km2. Amagers
Længde ca. 13 km, Bredden ca. 5 km.
Øen havde 2 Sogne med ialt 10 Byer.
Store Magleby Sogn var det sydligste,
det nord ligste Taarnby Sogn, hvorfra
Sundbyøster og S-vester udskiltes.
Sundbyvester (Sundby occidenta-
li) og Sundbyvester (Sundby orien-
ta li) nævnes omkring 1085.
D isses
N avne menes at stamme fra Byernes
Beliggenhed ved det smalle Sund,
mellem Øen og Sjælland, hvor F isker
flækken Hafn laa. Her har saaledes
været et gammelt Overfartssted; thi
de to Sundbyer skiltes kun ad derved,
a t hver havde sin Vej, som førte ned
til Sundet. Vandet har vistnok gaaet
nær op til Byerne, som mod Nord
næppe rakte sig længere end til den
nuværende T ingvej og dens Fortsæ ttelse mod
Øst (F ra n k r ig sg ad e ).
Det gam le Taarnby Sogn strakte sig fra Chri-
stianshavns Vold til A f landshage eller Raa-
gaard og var 7000 Tdr. Land med 749 Tdr.
Hartkorn foruden dets Andel i Saltholmen ca.
Amagerport fra 1724.
2000 Tdr. Ld. Sognet menes oprettet omkring
Absalons Tid, det hed da Burgby. Aar 1370
nævnes det Taarnby Sogn. Det nuværende Ama
gerbro Kvarter lagdes ind under København
1783 (262 Tdr. L .). 1870 frask iltes Sundbyer
ne som et særligt Kirkesogn, 1894 fand t den
kommunale Adskillelse Sted.
1658 under Københavns Belejring blev Sund
byerne slem t medtaget. Da Underretningen om
Svenskernes Landgang den 9. Oktober naaede
Kongen, befalede han at stikke Sundbyerne i
Brand og jævne dem med Jorden, for at F jen
den ikke skulde sætte sig fa st herude.
Kapellan ved Holmens Kirke, H. M. Vallens
bæk, skriver i sin Dagbog over Københavns Be
lejring :
»Nu brænder Straa med Kjærne paa,
nu svies Mad paa Fade,
Ah, Jammer stor, ah Fæ o g Foer!
Væ Sundby Bønders Lade.«
Vagtboden udenfor Amagerport, 1806.
I Sundbyerne var sam tlige 27 Gaarde brænd
te ligesom de enkelte Huse. E fter F'redslutnin-
gen i 1660 paabegyndtes Genrejsningen a f B y
erne paa Amager.
I første Halvdel af det 17. Aarh. var Taarn
by Sogns Beboelse 410, efter Svenskekrigen
555. 100 Aar efter var den tiltag et stærkt. Un
der Pesten 1711 døde ca. 700. Aar 1762 fand
tes 1790 Indb. 1801: 3126, 1840: 3927, 1860:.
6778, 1890: 16,925, deraf i Sundbyerne 13,310.
Sundbyvester
havde Aar 1700 13 Gaarde og1
37 Huse. Aar 1718 fand tes ca. 40 Husmands
fam ilier. Aar 1800 ca. 100 Huse uden Jord o g
1830 havde Byen 1045 Indbyggere.
Den første forstadsmæ ssige Bebyggelse fand t
Sted ved den nuværende Skotlandsgade.
Sundbyøster
havde Aar 1700 14 Gaarde o g
20 Huse. 1718 ca. 50 Fam ilier. 1800 ca. 5
Gaar
de, 45 Smaagaarde og 60 jordløse Huse.
I
tid ligere Tid havde Hartkornsejerne
Græe-
ningsret til Fællederne, Sundbyhartkornet
hav
de Græsningsret til 386 Høveder, svarende til
850 Tdr. Ld., de har det ogsaa endnu til Salt
holmen.
E fter Saltholmshartkornet havde
Sundbyøster 105 og Sundbyvester 109 Høve-
ders Græsningsret i 1846. Fællederne udskil
tes i 1809— 1810.
Sundbyøster og Sundbyvester har for Tiden
125 Høveders dels Græsningsret og dels E jen
domsret til Sundby Fælled.
Islandsgade
(tidligere Ny V estergade).