41 / 59
Sabinsky, arbejdet meget energisk. I Sundby
erne havde denne gamle Skik, som Juletilgift
var, antaget uhyggelige Former, navnlig hos de
Købmænd, som havde deres bedste Kunder fra
Oplandet. Naar derfor Bestyrelsen i Oktober
1895 optog Sagen til Behandling, var detet af
Medlemmerne længe næret Ønske. Et Udvalg
blev nedsat, og Agitationen blev indledet med
etekstraordinært Medlemsmøde. Paa Sagen blev
der arbejdet i 3 Aar, men Sagen strandede dog
stadig paa enkelte Købmænds Modstand. I 1898
var Løsningen indenfor Sundbyerne saa nær,
at kun 3 Underskrifter manglede, men Besty
relsen maatte alligevel erklære Sagen for
„uigennemførlig paa det Grundlag“ . Det havde
vist sig, at Problemet kun kunde løses i For
ening med Christianshavnerne. Ved Sagens
Genbehandling i 1899 blev Forhandlinger ind
ledetmed „Christianshavns Handelsforening“ .
Der blev i lang Tid snakket frem og tilbage om
Sagen, uden at Parterne kom til Enighed om
denne.
For tidligere „Fyraften“ har Foreningen og-
saa lagt sig i Selen. Det begynd.tebeskedent
i 1894 med en 9-Lukning og forsøgsvis i 97
med Lukning Kl.
8
i Sommermaanederne for
at naa i 1901 til Kl.
8
-Lukning heleAaret rundt,
Foreningen blev dog ikke staaende derved; den
gennemførte senere at lukke i Sommermaane
derne Kl. 7 de fire første Aftener i Ugen, om
Fredagen Kl.
8
og om Lørdagen Kl. 9 Aften.
Chr. Stripp.
Formand for Sundbyernes Handelsforening
Usolide Kunder har jo altid været en af Han
delsstandens Kræftskader, og som et „Varsko“
mod hine blev i 1896 indført en saakaldt „sort
Bog“ . Det synes, som om den har gjort nogen
Nytte. Den afløstes i 1904 af Løbesedler. Disse
fik ingen Betydning og ophørte hurtigt at ud
komme.
I 1896 fremsatte Thorvald Hansen densmuk
ke Tanke at oprette en Fond til en Enkebolig.
E" Udvalg nedsattes, men derfremkom dog ikke
nogei; positivt fra dette. I 1899 rejste Sabinsky
Sagen paany. Han tænkte sig Sagen løst paa
Basis af et selvstændigt Aktieselskab indenfor
Foreningen.
Et nyt Udvalg blev dannet, men detformaae-
de, trods Anstrengelser, ikke at realisere Idéen.
Ulykken var den, at Foreningen endnu ikke
havde Spor af Formue. Grundlaget dertil blev
dog lagt 1901 paa Generalforsamlingen, som
besluttede at hen- og baandlægge en Trediedei
af de aarlige Indtægter til en Reservefond.
Dette blev suppleret med en væsentlig Del af
et af Hermann Ebert skænket Beløb samt af
Tuborgs 25 Aars Jubilæumsgave, stor 200 Kr.
Taagen var derved at spredes for Enkeboligen,
somdenne Sag populært kaldtes.
S U N D B Y E R N E 1 9 0 2— 1 9 2 7
Under Chr. Stripps Styrelse fremsatte Vilh.
Hansen den 24. Januar 1910 Forslag om at op
rette en Hjælpekasse ved til denne at henlægge
„visse Procenter af den aarlige Indtægt“ . Tan
kenblev dog stillet i Bero. I det følgende Aar
foreslog Bestyrelsen at oprette en Begravelses
kasse. Hjælpekassen blev pa aen ekstraord. Ge
neralforsamling i April 1912 oprettet ved, at
der som Grundkapital overførtes fra Reserve
fonden 1000 Kr.
Der var saaledes fremdeles en Fond til Brug
for ekstraordinære indtrædende merkantile
Formaal og en Kasse til Brug for filantropisk
Virke. Specielle Love for Hjælpekassen blev
vedtagne. Derefter er for hvert afsluttet Regn-
skabsaar et ikke ringe Beløb tilgaaet Kassen,
ligesom deSummer, Carlsberg og Tuborg Bryg
gerierne har skænket Foreningen samt de i sin
Tid modtagne 500 Kr. af Overskudet af denme
get omtalte eksproprierede Kaffe, pure er ind-
gaaet i Kassen. Enkelte af Foreningens Fester
giver Overskud, 150 å 200 Kr., og saadanne
tilfalder Kassen.
En Medlemsbog, som Bestyrelsen paa Stripps
Foranledning udsender hvert andet Aar, er an
lagt alene med Kassens Tarv for Øje og giver
ogsaa denne en pæn Indtægt. Det Stripp’ske
„Dynasti“ — og det maa siges heleForeningen
— omfatter saaledes denne Hjælpekasse med
stor Interesse.
Som Tiden er gaaet, er det efterhaanden
kommet til at se lysere ud for Enkeboligen, og
selv om Hjælpekassen ikke udelukkende er an
lagt med hin Bolig for. Øje, har der gentagne
Gange været Planer fremme om Køb af Ejen
dom, hvor Drivfjederen netop har været Fri
boliger. Ønskeligt var det, om det vil blive til
Virkelighed i en forhaabentlig ikke for fjern
Fremtid.
I 1901 anskaffede Foreningen sig en Med
lemstavle. Størrelsen af denne svarede imidler
tid ikke til hins Vækst, thi i 1914 blev Tavlen
fornyet.
Den 11. April 1904 fremkom Schønberg med
et Forslag om at udgive „vort eget Organ“ :
„Handels-Avisen“ kaldet, udenRisiko for For
eningen. Dette vedtoges, og detførste Nummer
udgik 1. Maj med Schønberg som Redaktør og
Sabinsky som Forretningsfører samt I. P. Jen
sen, der repræsenterede Foreningen. De to
sidstnævnte traadte dog snart tilbage, og deres
Pladser indtoges af Chr. Stripp og Ad. Knud
sen. Derefter var det et selvstændigt Foreta
gende. Foreningen havde stor Fornøjelse af
denne lilleAvis med dens smaa, velskrevne Ar-
«tikler. Da imidlertid „Handels-Avisen“ blev
antaget som Organ for Fællesrepræsentatio
nen, antoges dette som obligatorisk Forenings
blad, og hint lile Forenings-Organ afsluttede
derved sin Tilværelse.
Da Hermann Ebert i Maj 1902 traadte ud af
Bestyrelsen efter at have været Formand i ca.
7
1/2
Aar, tog C. K. Petersen dette Embede i Be
siddelse. Han medbragte dertil udmærkede re
præsentative Egenskaber og var særdeles vel
talende. Hans Førerskab blev derfor imødeser,
med store Forventninger. Disse blev dog ikke
indfriede, dertil var hans Funktionstid for kort.
C. K. P.s Evner gjorde sig ofte gældende i
Fællesrepræsentationen, hvor hanogsaa var et
anset Medlem.
I 1904 var deri Bestyrelsen sket den Foran
dring, at Rudolph Jørgensen og Chr. Christen
sen var erstattede med L. Mortensen og Chr.
Stripp, henholdsvis som Kasserer og Næstfm.
Da C. K. Petersen den 13. Februar 1905 ned-
lagde sin Værdighed somFormand, havde Chr
Stripp, derogsaa en Tid havde haft Sæde som
Repræsentant i Eberts Formandstid, saaledes
Kvalifikation og havde derved let ved at gører
Skridtet til Præsidiet. I sin Programtale ved
23
H a n s R o h d e s C i g a r f a b r i k
K ø b e n h a v n
Kongedybet
25
Tlf. Central Central
8743
og Amager
3214
Tlgr.-Adr.: Haaserohde
GI Kongevej 47
Telefon 13 565
Bedre end et Gæsteværelse.
Vi kender alle disse tilfældige Gæster. Men hvis
De har en N o lfi S o f a i Huset, er De sikker paa,
at Deres Gæst vil have en behagelig, hvilegivende
Seng at sove i, uden at nogetsomhelst i Værelsets
Arrangement behøver at ændres, thi
Nolfi Sovesofa
er baade Sofa og Seng. Om Dagen en Sofa m ed e t
dybt, godt fjedrende Sæde og høj Ryg, og paa min
dre end et Minut kan den laves om til en Seng i
fuld Størrelse, med en stærk Staalfjedre-Madras.
Alle Sengklæderne kan gemmes bort indeni Sofaen
Sofaen fremstilles i mange Variationer i Modeller
og Betræk, saaled es at der ogsaa er en Model,
som netop passer til Deres Indbo. De vil have In
teresse af vort illustrerede Katalog, og saasnart De
beder herom, skal vi tilsende Dem et.
NOLFI
Amagerbrogade 17
(ved Amagerbanen)
Tlf. Amager
5409
S'nhver ¿ffandlende i Sundbyerne bør va re JtfCedlem a f Sundbyernes ddtandelsforening.