Previous Page  13 / 547 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 13 / 547 Next Page
Page Background

Indledende Bemærkninger

om de neden udgivne Fortegnelser fra 1728-29 og deres Be­

tydning for Kjøbenhavns Topografi og Personalhistorie.

tidligere Aarhundreder hændte det ikke helt sjældent, at større Byer hjemsøgtes

af frygtelige Ildebrande, der lagde Hundreder af Huse i Aske og tilintetgjorde

hele store samlede Dele af Byerne. Man havde endnu ikke Sands for Hen­

sigtsmæssigheden af at benytte det mindre brandfarlige men samtidigt dyrere

Bygningsmateriale, og Brandvæsenets Slukningsapparater lod meget tilbhge at

ønske. Heller ikke Kjøbenhavn undgik Katastrofer af denne Art, og navnlig rasede i Dagene

fra 20. til 23. Oktober 1728 en Ildebrand, der ødelagde over 1600 Huse og ruinerede næsten

en Trediedel af Byen.

Selve Brandens Historie er oftere fremstillet i Trykken. Om Ildens Opkomst og

Udbredelse, om den uheldige Ledelse af Slukningen, om de andre forskellige Omstændigheder,

der begunstigede Brandens Udbredelse, som den stærke Blæst og en midlertidig Reparation

af Vandledningen, og navnlig om mangfoldige forvirrede og ulykkelige Scener under Branden,

har Carl Friederich Reiser, der oplevede Branden som Barn, som en af de første givet en

Rigdom af Indtryk i sin bekendte „Historiske Beskrivelse over den mærkværdige og meget

fyrgterlige store Jldebrand 1728“, der ikke bør overses, fordi hans pudsige, halvtyske Sprog

ofte udæsker Kritikken og hans Udbrud af Extase over Ulykken tidt virker ganske parodisk.

Men ogsaa bekendte Historikere har behandlet Udebrandens Historie, baade samtidige

som Andreas Højer og nulevende som Edvard Holm, der i sin Danmarks-Norges Historie 1720

—30 nævner endnu et Par Øjenvidners Skildringer af Ildebranden, hvoraf den ene først langt

om længe gennem Tidsskriftet Danske Samlinger naaede frem i Trykken, ligesom selvfølgelig

Kjøbenhavns Topografer, som fra den seneste Tid Oluf Nielsen, Carl Bruun og Bering Liisberg,

ikke har forsømt at give ret udførlige Bidrag hertil. Gennem mange forskellige Beskrivelser kan

man saaledes danne sig et fyldigt Indtryk af Branden, dens Opblussen og springende Frem-

trængen fra Hus til Hus, fra Gade til Gade, og se, hvorledes det ene Kvarter efter det andet

lægges i Aske, indtil det ender med, at en Trediedel af det gamle Kjøbenhavn er gaaet til