Previous Page  14 / 547 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 14 / 547 Next Page
Page Background

10*

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.

Grunde, ligesom man ogsaa faar mange Oplysninger om, hvad der foretoges for at støtte de

Brandlidte og hjælpe Byen paa Fode igen.

Men Spørgsmaal af ikke mindre Interesse for Kjøbenhavns Historie staar bag ved

Brandens Historie. Hvorledes saa nu dette forsvundne Kjøbenhavn ud? Kan man gøre sig

nogen Forestilling om de gamle Gaders Beliggenhed, om hvorledes de enkelte Huse laa i

disse Gader, om hvem der ejede disse Huse, om hvorledes de har ligget i Forhold til Nutidens

Huse, og derigennem faa noget Indtryk af Kjøbenhavns Bebyggelsesforhold, Grundfordeling og

de moderne Huses Forgængere fra Holbergs Tid?

Ja gennem de Foranstaltninger, man straks efter Branden traf for at konstatere de

af Branden forvirrede Ejendomsforhold, for at berede Vejen for nye Huses Opbyggelse paa de

gamles Sted, for, hvor alting var raseret af Ilden, at regulere Gaderne, resulterede blandt andet

en saa omhyggelig, den 13. April 1729 til Kancelliet afleveret, Fortegnelse over de i Kjøben­

havns Ildebrand 1728 afbrændte Gaarde og Huse, at man for et meget betydeligt Antals Ved­

kommende kommer dette Maal helt nær. De forsvundne Gader vil man kunne følge fra Hus

til Hus, se, hvor der var Grundmur, hvor Bindingsværk, tælle Bygningsfagene til Gade og Gaard,

finde angivel Grundenes Matrikelnumre, Alenmaal og deres Ejeres Navne og dertil endnu for­

skellige Oplysninger om Ejendommenes Prioritetsforhold.

Selv om man ikke nærmere kan fremmane den enkelte Ejendoms Udseende, opnaar

man i al Fald et forholdsvis godt Totalbillede af Hovedlinierne i den forsvundne By og de en­

kelte Ejendommes Beliggenhed i Forhold til hinanden; og man kan derhos ved at sammen­

holde Fortegnelsen med de Oplysninger, der kan tilvejebringes, om hvorledes Matrikelnumrene

efter Matrikuleringerne i 1689, 1756 og 1806 forholde sig til hinanden, tillige i de allerfleste

Tilfælde endog med Sikkerhed paavise de forskellige i 1728 afbrændte Ejendommes Beliggenhed

i Forhold til vore moderne Ejendomme.

Hertil kommer, at der endnu i Kigsarkivet findes en anden Fortegnelse fra Slut­

ningen af 1728, der afgiver et særdeles nyttigt Supplement til den før nævnte for den ikke

afbrændte Del af Byen.

Den er ganske vist nærmest et Mandtal over „Indvaanerne i de conserverede Di­

strikter“, men de ere grupperede efter Ejendommene i den bevarede Del af Byen, som atter

opregnes Gade op og Gade ned, ganske vist uden Opgivelse af Alenmaal, Fagenes Antal og

Prioriteter som i før omtalte Fortegnelse, men til Gengæld med Anførelse af baade Ejer, Lejer

og alle interimistiske Beboere, hvis Tal var usædvanlig stort, fordi saa mange saakaldte

„Afbrendte“ paa dette Tidspunkt her søgte et midlertidigt Ly. Foruden den Gavn denne

Fortegnelse gør i personalhistorisk Henseende ved at nævne over ti Gange saa mange af

Kjøbenhavns Indvaanere som den nu meget eftertragtede ældste Vejviser for Kjøbenhavn, der

er fra 1770, og de mange Oplysninger om Beboernes Erhvervsliv, hvorom senere, faar man

dog heraf ogsaa et Indtryk af den af Ilden skaanede Del af Byen indenfor Voldene.

Hovednytten ved disse Fortegnelser ligger dog, som antydet, ikke i nogen videre

indgaaende Beskrivelse af den enkelte Ejendoms Udseende. Springvis har Enkelthederne tvært­

imod kun ringe Interesse. Men den Omstændighed, at de føre os fra Hus til Hus, og uden

at forbigaa noget med samme Omhu og „uden Persons An seelse“ giver os de samme Oplys­

ninger om det ene som om det andet i hundrede- ja tusindevis, bevirker, at man føler sig

paa fast Fod i det forsvundne Kjøbenhavn og i disse Fortegnelser finder en Materialsamling,

der er god at ty til, hver Gang man har nødig at efterspore en enkelt Ejendoms Fortid.

Paa den anden Side er de store Folianter, hvori de omtalte originale Fortegnelser

findes, i den Grad voluminøse, og navnlig den sidstnævnte, der rummer 2130 Sider og spænder