38 / 547
30*
BEMÆRKNINGER OM BEBOELSES- OG BEFOLKNINGSFORHOLD I KJOBENHAVN OMKRING 1728.
tre d ie e lle r
Eneste Prioritet
første Prioritet
anden Prioritet
ringere Prioritet
Antal
Beløb
Antal
Beløb
Antal
Beløb
Antal
Beløb
Strand
Kvt.
12 11023 Rd. 2
%
4 3700 Rd. 0
%
4 640 Rd. 0 JL —
—
Snarens
—
102
121112
- 4 - 43 63833 - 4 - 43 26952 - 5 - 10 5653 Rd. 3
%
Vester
—
62 45315 - 4 - 18 15099 -
2
- 19 13451 - 5 -
1
600 -
0
-
Nørre
—
118 101949 - 5 - 46 63900 -
0
- 45 28697
-
0
-
9 4777 - 2 -
Klædebo
—
160 135295 - 4 - 55 49492 - 4 - 55 24367 -
0
-
4 1786 - 1
-
Frimands
—
104 127129 -
2
-
45 54942
-
4 - 45 31132 - 3 -
6
14299 - 0 -
Kjøbmager — 70 54847 -
0
-
21
17517 -
0
-
21
7164 -
2
-
1
233 - 2 -
Rosenborg — 194 149370 -
1
- 52 46146 -
2
- 52 19300 - 3 -
6
2477 - 2 -
Tilsammen 822 746043 Rd. 4
%
284 314631 Rd. 4
%
284 151706 Rd. 0
%
37 29826 Rd. 4
%
de rette Navne; saaledes anføres hyppig i Stedet for Jomfru Buhrmester hendes Værge Hofrets-
sekretær Paulli.
Det var selvfølgelig en vanskelig Opgave, efter at en saa stor Del af Byen var lagt
i Aske, at faa Husene rejst igen. Allerede Manglen paa Haandværkere var en stor Hindring.
Efter en Opgørelse fra 1723 *) over Lavsmedlemmer var der saaledes i Kjøbenhavn:
Mestre
Svende
Drenge
Murere
21
99
53
Tømrere ......................... 23
164
51
Snedkere.......................... 84
88
127
Malere............................. 23
22
29
Giarmestre
11
11
17
Smede............................. 84
121
117
Vognmænd...................... 30
83
32
Dette forslog aabenbart ikke til Genopførelsen af 1450 Ejendomme. Efterhaanden kom der
dog Hjælp. I Foraaret 1730 havde Tømmerlavet 28 Mestre med 368 Svende, Murerlavet 23
Mestre med 342 Svende og Snedkerlavet 87 Mestre, 169 Svende og 150 Drenge. Derimod var
Maler- og Glarmesterlavene ikke voxede noget, og Smedelavene syntes ikke at raade over
mere Arbejdskraft end i 1723. løvrigt har utvivlsomt en Del Personer udenfor Lavene hjulpet
med ved Genopførelsen.
Var der Mangel paa Haandværkere, kneb det imidlertid endnu mere med at skaife
de fornødne Pengemidler tilveje. Her gjaldt det først og fremmest at faa en tilfredsstillende
Ordning af Forholdet til Pantekreditorerne. Under 26. April 1729 paalægges det Magistraten
at søge at formaa Kreditorerne til at eftergive en Del af Pantegælden; derfor hedder det til
Magistraten, at „de gode Herrer giorde hest, at de Gadeviis fremkaldte de afbrændte Borgere
og hørte begge Parters tanker herudi inden, og saa tiid efter anden
indberettede, hvorledes
Creditorerne imod deres Debitorer til Medlidenhed vare at disponere“, og under 6. Maj ind
skærpes dette paany, idet det siges, at hvis nogle Kreditorer findes „modtvillige eller u-barm-
hiertige, i at lade sig sondere, kunde deslige i Hans Mayts Høye Navn meldes, at han i saa
fald med den Eftertrøk vil erindre saadanne deris Christendom, at det vil fortryde dennem,
at de ikke af egen mouvement har villet øve den Barmhiertighed imod deris betrængte neste,
som Hans May1udi slige tilfælde allernaadigst haver intenderet“.
1) O. Nielsen: Kjøbenhavn paa Holbergs Tid. 1884. p. 275.