538 / 547
sig i ovennævnte Haandskrift om Verset paa denne Sten, at det stammede fra det Hus, hvor
den ulykkelige Ildebrand opstod. Dette kan dog i flere Henseender ikke forstaas aldeles bog
staveligt. Dels er Stenen selvfølgelig fra det ny Hus, ikke fra det gamle, der brændte, dels
kan det ny Hus neppe være opført præcis der, hvor det nedbrændte stod, da Frederiksberggade
blev anlagt her paa Grunden Matr. Nr. 146 (fra 1689), saaledes at dennes Nabogrund Nr. 147,
der før ikke laa ud til Clemensstræde, nu kom til at danne den sydlige Del af Frederiksberg-
gaden, medens de paa dennes nordlige Side liggende Grunde, Nr. 18 fra 1806 (nu under Hotel
Bristol) og det dertil svarende Nr. 148 fra 1756 vel for en ringe Del dækker en Rest af
Grunden Nr. 146 fra 1689, hvor Branden opstod, men nærmest ligger paa lille St. Clemens-
strædes Grund og den gamle Grund Nr. 238 (fra 1689), hvor Stenen ogsaa blev fundet ved
Udgravningen i 1902. Ud for dette sidstnævnte Matrikelnummer staar i Fortegnelsen af 1729
„Mogens Haxson, Hørkræmmers Huus“. Det gamle Hjørnested, der var sidste Sted paa højre
Haand, naar man gik ud ad Frederiksberggaden, lader sig ikke i Kjøbenhavns Panteregistre
føre længer tilbage i Tiden end til 1738, da det blev tilskødet Hørkræmmer Sivert Wandel,
men gennem de ældre Skødebøger kan man dog fastslaa Forbindelsen med nævnte Hach-
sens Hus. Af Skødeprotokollen for 1738—39 fol. 194 ses nemlig, at Povl Povlsen 1738
til nævnte Wandel afhænder: „et mig tilhørende Huus og Bygning [51/2 grundmurede
Fag, 2 Etager og Kviste over 3 Fag] paa Hjørnet af Friderichsberggade ud for Vester
ports vagt imellem Knud Carlsens Brøggers gaard paa den eene side og Niels Pedersen
Brendevins Brænders Huus paa den anden side, alt efter velfornemme Sr. Mo g e n s Ha c li
s en s skiøde af dato 18. Junij 1735 og saaledes som hans Matz. har bevilget og forundt Sr.
Hachsen den afbrændte Grund, som er af dato den 24de September 1733.“ Som Bilag
til det her nævnte kongelige aabne Brev (Sjæll. aabn. Br. Nr. 243) findes Mogens Hachsens
egen Ansøgning af 18. Juni s. A., hvori han, da i Anledning af Frederiksberggades Anlæggelse
lille St. Clemensstræde og en Del af den tilgrænsende afgangne Boye Hansens Garvers Enke
tilhørende Grund (hvor Ilden opstod) er bleven tilovers og ligger øde, andrager om at faa saa
meget deraf, der ligger udenfor hans Grund, mod at bygge derpaa til Stadens Zirat og sin
egen Nytte, hvilket indrømmes ham.
Det i Skødet nævnte ældre Skøde fra Hachsen til Povl Povlsen viser, at der ikke
endnu paa Salgsdagen 1735 var bygget paa Grunden, thi det udsiger, at Hachsen afhænder til Sr.
Poul Poulsen, borger og Brændevinsbrænder „tvende mine afbrændte Huus e grunde dend første
min SI. formands formand Jørgen Poulsen gerløf med da paastaaende Bygning tilskiødet 2. Aug.
A. 1699, den anden min hustru tilskiødet 28. Nov. A° 1 7 1 4
mellem Paradises grund
kaldet paa den ene og Knud Carlsens paa den anden Side“.
Gaarden er altsaa sikkert opbygget af Brændevinsbrænder Poul Poulsen, som sælger
denne Grund m ed H us p aa i 1738 (foruden samtidig til Niels Pedersen Nabohuset til Vester-
vold: „Et mit tilhørende brændeviinshuus, beliggende lige over for væster vold og vagt imel
lem Sr. Sivert Wandels (Huus) paa den eene side, og Jens Pedersen Øltappers Huus paa den
anden side, næst væster paradises grund, som ieg mig selv af Sr. Mogens Hachsens de tvende
afbrendte grunde forhen til forhandlet haver.“)
Det er altsaa i Poul Poulsens Tid at begge Grundene blev byggede, og naar Stenen
forneden udviser et 17. P. P. G. ANNO I. D. B. [? 35], passer de to Forbogstaver jo godt
til Povl Povlsen, og skulde han være af samme Slægt som den tidligere nævnte Ejer Jørgen
Povlsen Gierløl, vil man jo tillige kunne forklare Bogstavet G. og kunne antage de sidste
Bogstaver for hans Hustrus.
De paa Midten af Stenen udhuggede Emblemer, Kolbe, Kar, Dromedar hører hjemme
480
INDSKRIFTER TIL MINDE OM ILDEBRANDEN 1728.