23 / 133
L e s extrémes se touchent, og ikke mindst p aa Gammel Strand.
Mellem Stoddere og B isse r gaar den fine Mand,
E legan te Damer og den polske Jødekvind
M ed det bare Hoved og den farveløse Kind.
H e r er ellers alle Dus og kun ved Fornavn kendt,
Gamle R ikke sidder der som A lderspræsident,
O g hvad Skønhed angaar, er Bentine Nummer et,
M en fo r Resten er det vist Bentine lige fedt.
D e r sta a r lange F rederik og der Jens Brændevin,
T ykk e O le blusser som en mørkerød Rubin,
Havneassistenten residerer i sit Skur,
Mellem os sagt ta ’r han sig vist nok en lille Lu r.
Torvetiden er forbi, og saa er S laget endt.
M en den imponerende og værdige Betjen t
Kn iber gerne Ø je t til, fo r hvad han ej maa se,
N a a r han kommer for at lukke To rvet K lokken tre.
B a g hans R y g der sælges glatvæk Sild og To rsk og Aal,
Snakken ga a r gemytlig p aa et rap t Skovshovedmaal,
Rundt paa Gaden vader man i Sildeskæ l og Rogn,
K re sjan læsser tomme K a s se r p a a en Trækkevogn.
S a a t a ’r S traalem ester fa t og spuler P ladsen ren,
H vis du er i Vejen , maa du fly tte dine Ben.
M aren lunter over Gaden til sin Kaffekop ,
I en lun Beværtning gør hun Dagens Regnskab op.
Solens sidste S tra a le r fald er p aa den øde V a l,
G litre r i en Krusning i den rolige Kanal,
S tre jfe r Pæreskudens M a s t og K ajen s Fiskenet,
Tegner R aadhustaarnet som en b laalig Silhuet.
O g i k lassisk rene F lad e rs skønne Harmoni
Thorvaldsens Museum med sit Freskomaleri,
K irkens grønne Kuppel og det nye Kristiansborg.
Hvilken prægtig Ramme om det gamle Fisketorv.