133 / 133
S a a lad mig da søge til Bunds i min B y
O g granske dens Væ sen bestandig paa ny
O g prøve at tyde dens sælsomme Sprog
O g læse deri, som man læser sig klog i en Bog.
Og Bogen har B illeder, Bogen har Tekst,
Den ta le r om Grøde, den tale r om Væ x t,
Den tale r om L y k k e , den tale r om Nød,
D en tale r om Kamp fo r det daglige B rød og om Død.
H er hærdes den k raftige V ilje til S taal,
H er naaede den kække og stærke sit M aa l,
H vo r Tusinder mødes i K ræ fternes Spil,
M a a Sejren og Lønnen man kæmpe sig til, om man vil.
J a vist, om man vil, thi for dem, som har nok
I Døgnets Behov mellem D aarernes Flok,
F o r dem er der sørget med F ynd og med Klem,
Og ned ad en B akke er V ejen jo nem og bekvem.
Ja , B y en har V e je til stort og til smaat,
T il skønt og til hæsligt, til ondt og til godt,
O g har man blot Penge, kan alting man faa,
Undtagen det ene fornødne, som fa a kan fo rstaa.
Jeg vandrer i B y en p aa K r yd s og paa tværs,
Jeg deler dens A lvor, dens Gøgl og Kommers,
O g maa jeg til T ider i Lede den fly,
Som god Københavner jeg drages p aa ny til min B y .
S a a ser jeg paa B yen med M alerens Blik,
M ed E lskerens Varm e og Vennens K ritik ,
M ed Sønnens Forventning og Faderens Tro,
M ed Ønsket om Lykken for det, der skal gro i vort Bo.