123 / 133
Kna ld i Knald og Sus og B ru s og Fus som tusind Troldes Hvæsen,
Bomber springer, Gn ister falder, Fo lk maa risikere Næsen.
Sole slynger flammende K a sk a d e r rundt i gyldne S traaler,
Spraglede R ak e tte r springer ud som dybe Gu ldregnsskaaler.
Sommernatten hvæ lver sig i gylden Lysning, dunkel Blaanen,
Ensomt mellem B yen s Lamper, fjernt og fremmed sejler M aanen '
S tirre r mildt bebrejdende p a a Sværmen i den fyld te Gade,
T rø ste r sig i Spejlet a f S t. Jørgens Søens blanke Flade.
Du har R et, du blege M aane, bort fra Larm og Folkestime,
F r y d dig ved N aturen i den sommerstille M idnatstime,
B likke t rettet opad mod en gjennemsigtig Stjernehimmel,
Skønnere, langt skønnere end T ivolis M irakelvrimmel.