122 / 133
TIVOLI
T ivo li er aabent, der er Fest, og der er fuldt a f Gæ ster,
Kunstnerplæne, Rutschebane, P jerro t, Harmoniorkester,
Ø sterlandske Fépalad se rs farvedrøm te Ild facad er,
Springvandsslørets Hexeflamme, Bueganges P erlerader,
Aandeagtigt Ild skæ r i de nyudsprungne T ræ ers K roner,
K lirren a f Service mellem dæmpede O rkestertoner,
H errehatte, Damehatte, vuggende som Bølgetoppe,
L y s e F rak k e rs Fo lder over drengeslanke Pigekroppe,
Røde Læber, Øjnenes M agneter under Pandelokken,
Hundred Tusind Ben i sirlig Spanken og adstadig Sjokken,
Bænkene i M ø rke t med de fo sfo rly se Kvindelemmer,
Stumper a f en Snak imellem latterm ilde Kvindestemmer,
B lom ster i R aba ttern e og Plænerne med Lyg tekan ter,
Søens sorte Spejl med gyldent Springvandsstøv og Lysgu irlander,
D y ste rt, med to Jætteøjne vogtende p aa Havens Vrimmel,
R aadhu staarnet knejser mod de ly se Næ tters Sommerhimmel.
H vad v a r L iv e t uden P jerrot, H arlekin og Columbine.
H vis du tra ske r rundt i V erden med en sur og traurig Mine,
T a g en La tte rku r hos P je rro t og lad Harlekins P aillette r
Tænde Glædesglimt i T a k t med Columbines P irouetter.
Henne i den store Sal, en lyttende andægtig Skare ,
Sprøde V ioliner og en smeldende Trompetfanfare,
H ø r Tschaikovskis Symfoni, patetisk fryd - og smerteblandet,
Sjæ lens Flugt med Skyerne i So lfald sskæ r mod Drømmelandet.
Scenen skifter, ned p aa Jorden, andre Toner skingrer, skratter,
Kaalorm skarusellens Jammer blander sig med Hvin og L a tte r,
Rutschebanen bu ldrer hult i dybe Slugter, høje Tinder,
Væddeløb og Skydebane, L ykk e sp il fo r heldig V inder.
Se saa her, et S yn for Guder, Folk, som p a a E strad en danser,
H vo r de skrider gravitetisk, hvor de vrikker, hvor de svanser
Sidelæns og baglæns og saa fremad til Musikkens Bulder,
Boxernæven sikkert plantet bag p a a P igebarnets Skulder,
B læ serhatten ned i Panden, Jakken knappet, Ø je t sænket,
G rava lvo rlig Herskermine, Munden lukket, mut og krænket.
P igebarnet klynger sig til Vennen med en Slanges Ynde,
En er kælen som en K illing, en er smækker som en M ynde,
En har mer end Yndigheder nok at slæbe p a a i Varmen,
En kan naa at promenere med Vorherre under Armen,
O g de vugger, og de vrider, og sa a v rikker de med Svansen,
Sikket kunstnerisk Talent, der aabenbarer sig i Dansen.