52 / 133
CHARLOTTENBORG
D er er Steder, hvor Døgnets urolige Larmen forstummer,
O g det synes, som Tiden har standset sin hastige Strøm,
O g hvor Sindet husvales a f ædlere Toner, som rummer
Den melodiske Rytm e, som skabtes a f Kunstnerens Drøm.
D e r er Huse, hvis S jæ l er saa stærk, a t den drager og binder
Sine skiftende Gæ ste r til Andagt og dvælende Ro,
H vo r de henfarne A ander har bygget en V erden a f M inder,
O g en levende Fo rtid har fæ stet sit blivende Bo.
Som en A r v fra en Tid, da man kendte til Kunsten at bygge,
S ta a r det gamle Charlottenborgs fornemt stilfærdige G a a rd .
Som en Perle, der end er til R e s t a f et sønderdelt Smykke,
H a r den hævdet sit V æ rd gjennem Tidernes skiftende K a a r .
J a du gamle ærværdige Bo rg uden T a a rn eller Tinder
S a a beskeden og rolig du tegner din skønne Kontur.
M ed din A lvo r og S ty rk e , din Ynd e og H ygge du minder
V o r forvirrede T id om en gammel og ædel Kultur.
O g a f adelig B y r d er du rundet fo r Sek ler tilbage.
D ine M ure b lev bygget a f Stene fr a K a lø s Ruin.
O g som Hjem fo r en Kongesøn kendte du kronede Dage,
D a du genlød a f lystige F e ste r med E lskov og V in .
O g du hused en Række a f F y r s te r og fornemme Gæ ster
O g du fik til Erindring om Dronning Charlotte dit N avn .
Men dog blegnede G lansen a f H o ffer og M indet om F e ste r
F o r en skønnere Lod , da du viedes Kunsten til Gavn .
I vo r fattige H ave skød Blomsterne frem ved din P leje
O g en V erden blev fæstnet i F a r v e r og mejslet i Sten,
O g et Tog drog igjennem din Po rt mod de sollyse V eje,
Som a f G ra tie r strøedes med R o se r fr a Rom og Athen.
O g du husede atte r en Række a f fornemme Gæ ster,
Som laurbærkransede mødtes i Gudernes Lag .
Men Hæderskransen gav du den herlige M ester,
Den største blandt alle, som færdedes under dit Tag.
Og du stod som en V o g te r a f Skønhedens klassiske Tempel,
M en din lukkede G a a rd b lev omsider Keruben fo r trang,
Dine Lærlinge kastede V r a g p aa det arvede Stempel
O g de lejred sig der, hvor Fornyelsens K ildevæ ld sprang.
O g der vented dig T ider med U fred og stormfulde Dage,
D a det gjald t om at sty rte de vaklende Guder i Grus,
O g du saa dine Lærlinge vende som H e rre r tilbage
D a Fornyelsens K ilde fandt V e j til det omstridte Hus.