RigensgadesKaserne

i K v æ s th u s g a d e ( n u D e t F o re n e d e D a m p s k ib s s e ls k a b s k o n to r b y g n in g ) .

K o n g e n k ø b te d e rn æ s t i

1683

o m r å d e t i R ig e n s g a d e , m e n sk æ n k e d e a lle

r e d e i

1685

g r u n d o g b y g n in g e r - » V o re s fo r r ig e Q v æ s th u s m e d d e rtil h ø

r e n d e V a a n in g e r o g P la tz , lig g e n d e v e d D e N y e B o d e r« - til d e n k o n g e

lig e f a k to r C h r is tia n W e r n e r til e n » U ld e n M a n u f a c tu r« , d .v .s. e n k læ d e

f a b rik , d e r fo rtrin s v is s k u lle fo rsy n e h æ re n m e d k læ d e .

Som det ses af 5. afsnit, havde Werner vanskeligt ved at klare sig. Han

døde 1704, men hans enke og sønnen Anders Werner førte fabriken videre

stadig kæmpende med vanskeligheder. D et var særligt den voldsomme

pestperiode i 1711, der bevirkede, at manufakturet kom i forfald.

Kongen søgte flere gange at hjælpe, men uden resultat, og i 1714 gik

Werner fallit. Kongen måtte overtage bygninger og inventar, og i 1719 lod

han selv påbegynde en stor klædefabrik »D et kongelige militære Uld-

manufactur« til fremstilling af klæde og uldne varer til hæren og under

ledelse af hollænderen N icolai Lambrecht som generalfabrikør.

I 1714 anlagdes den på skitse 1 viste »Fæstningens Plantage«, idet Kon

gen den 14. juni tilskrev geheimeråd von Platen, at han har bevilget, at

»Vores Voldmester Heinrich Reusche maa til at plante unge Træer og Torne

udi til Voldenes Fornødenhed sig af et Stykke 130 A len lang og 52 A len

bred af en Plads næst Manufakturhuset ved den saakaldte Set. Annæ Kirke-

gaard og sammesteds betjene saalænge indtil V i selv kunde have den for

nøden« 12).

O p r in d e lig v a r v o ld e n e ik k e b e p la n te t, d e tte p å b e g y n d te s

1 7 0 0 -2 0 ,

o g

f ø r s t

1750

v a r a lt b e p la n te t. P la n ta g e n b le v f ø r s t n e d la g t v e d o p fø re ls e n

a f V a r e - D e p o te ts b y g n in g (R ig e n s g a d e

11)

1800.

Efter den store brand i 1728, hvor ca. 1600 huse i det gamle København

nedbrændte, og ca. Vs af byens indbyggere blev husvilde, blev kvarteret

omkring Rigensgade stærkt overbefolket med en broget samling af loge

rende: soldater, matroser i tjeneste, folk tilknyttet flåden m. v . 13). Den

overvejende del af beboerne var dog folk, der arbejdede på Guldhuset som

arbejdere (-sker), vævere, farvere o. 1. På selve Guldhuset boede general-

fabrikøren med kone, syv børn, tre karle og tre piger. I bygningerne boede

endvidere underfabrikøren, undermesteren, mesterprægeren og portneren,

ialt 36 personer.

Også mere »prominente« personer findes i Rigensgade, således boede i

1689 i nr. 371 mod Østerport mester Jørgen Natmand, i 1728 »Scharf

richter« Frantz Mühlhausen, og i sidste halvdel af 1700-tallet skrapretter

Christian Friederich Ostwald i rakkerens hus, nr. 28 (hjørnet af Rigens

gade og Krusemyntegade).