31 / 61
fotografiske Gengivelse. Den er ca. 1Alen
høj og støbt i Gibs.
Da del muligvis kan have sin Interesse
for en Del af Medlemmerne at faa nogle
enkelte Biografiske Oplysninger om Sene-
felder, skal jeg lier anføre nogle.
A
loys
.S
enefelder
blev født 1771 i
Prag. Faderen var Skuespiller, men
rejste med Familien til Mimehen, hvor
ban fik Ansættelse ved Hofteatret. Den
unge Aloys frekventerede et Gymnasium
og gjorde sig hurtig kendt som en af de
flinkeste Elever. Efter at have gennem-
gaaet alle Klasserne blev ban i en Alder
af 16 Aar sendt lil Universitetet i Ingol-
stadt for at studere Jura; her opholdt
han sig i tre Aar, men det tørre Lov-
studium filialte ham ikke, og ban vendte
da tilbage til sin Familie og kastede sig
over den dramatiske Digtning. Han skrev
nogle Skuespil, som gjorde en Del Lykke;
imidlertid døde Faderen og efterlod sig
Enke med 6 Sønner og 3 Dølre, Formue
var der ingen af. Den unge Aloys Sene
felder, som da var 20 Aar gammel, for
søgte sig nu som Skuespiller og havde
ogsaa en ganske god Debut, men det lyk
kedes ham dog ikke at opnaa fast An
sættelse ved Hofteatret i Munchen. Han
rejste da i nogle Aar rundt med et Sel-
skal' af Provinsskuespillere, men blev
dog omsider træt og ked af dette om
flakkende Liv. Nu kastede ban sig paany
over Digtekunsten og skrev flere Værker,
men da del kneb med at faa disse trykte,
spekulerede ban ofte paa at finde en
Fremgangsmaade, hvorved ban selv
kunde udføre Trykningen af sine Bøger.
Lidt Kendskab havde ban Lil Bogtryknin
gen, men Penge til Anskaffelsen af Typer
manglede ban, derfor forsøgte ban først
at gravere Stempler i Metal, men opgav
det hurtigt, da ban manglede Færdig
hed og lil Dels ogsaa Redskaber til denne
Fremgangsmaade. Endvidere forsøgte
han med en Naal at skrive omvendt paa
en med Ætsegrund bedækket Kobber
plade, hvorover ban da hældte Skede
vand. Denne Metode gik bedre for liam,
men han ejede kun én Kobberplade, og
den maatte afslibes for hver Gang han
havde benyttet den, derfor blev den
naturligvis tyndere og tyndere, og lil-
sidst bell ubrugelig. Raad til at købe en
ny havde han ikke, men da kom Til
fældet, som det saa ofte gaar her i Livet,
ham til Hjælp. I Nærheden af Munchen
ligger den lille By Solnhofen, hvor der
findes nogle Stenbrud, hvorfra vore kost
bare lithografiske Sten brydes. Dengang
var disse Sten kun lidet agtede, de blev
brugte til Fliser og Trapper og lignende.
Senefelder var ogsaa i Besiddelse af en
saadan Sten, som han brugte lil at ridse
i, for at prøve Naalen inden han begyndte
at gravere i Kobberpladen. En Dag kom
han tilfældig lil at skrive paa denne Sten
med en Blanding af Voks, Sæbe og Køn
røg, udrørt i Vand, som han brugte til
Ætsegrund paa Kobberpladen. Senere
paa Dagen, da del skrevne var bleven
tørt, vilde han, inden han vasker det
—ao —