Tjeneste. Gennem mil fleraarige Sam
arbejde indenfor Foreningen med de lo
ovennævnte Herrer havde jeg haft god
Lejlighed lil at kontrollere disse og sel,
hvilket betydeligt Arbejde og hvilken
Sum af Tid, de ofrede i Foreningens
Favør. Og da Bestyrelsen i de fleste For
eninger lin lil Dags ere lønnede, mange
endda riglig godi, fandt jeg, der kunde
være nogel beretliget i, at vi ogsaa nu
honorerede vor. Bestyrelse med et lille
aarligl Gratiale.
Dette Forslag fandt denne Gang en god
Tilslutning hos Forsamlingen, og en varm
Støtte fik del i Hr. C. F. Sørensen, som
anbefalede det paa del bedste, og det
blev vedtaget at fremsætte det paa en
senere Generalforsamling.
Denne fandt Sted den 30. Marts samme
Aar. Forslaget lød saaledes:
„Formanden og Kassereren ere kon-
tingenlfri, samt erholder lil Deling et
aarligl Gratiale af 1 Kr. pr. Medlem af
Sygekassen; hvilket opkræves med 25 Øre
hver 3die Maaned af Foreningens Bud.“
Delle Forslag blqv enstemmig vedtaget,
og Bestyrelsen fik altsaa nu en lille Aner
kendelse for dens Arbejde i Foreningens
Tjeneste.
Paa samme Generalforsamling blev der
igen vedtaget en Tilføjelse til § 3 an-
gaaende Medlemmer, hvis Virksomhed
falder i København, men som have fast
Bopæl paa Sjælland eller Amager, altsaa
udenfor den egentlige Grænselinie, men
som dog nu efter denne Tilføjelse kunde
vedblive at være Medlem af Foreningen.
Den 30. Januar 1002 blev den aarlige
Generalforsamling afholdt, paa hvilken
Bestyrelsen igen blev valgt med Und
tagelse af Hr. C. F. Sørensen, som fra-
traadte som Repræsentant, og i hvis Sted
Hr. M. Kølby blev valgt. Dette Aar for
løb meget roligt, og vi kommer saa lil
1903. Paa den ordinære Generalforsam
ling den 30. Januar blev hele den samlede
Bestyrelse alter genvalgt. Der var end
videre indkommet ved Hr. Laurits Ander
sen del gamle Forslag, som havde været
fremme adskillige Gange før, og som
havde været vedtaget paa én Generalfor
samling for atter at blive forkastet paa
en anden. Et Forslag, som havde kostet
Foreningen ikke saa lille en Sum i Tryk
ningsomkostninger og de forskellige Lov
udvalg, som tidligere havde haft del lil
Behandling, meget Hovedbrud, Tids
spilde og Ærgrelser. Dette Forslag var
vor gamle Bekendt „Statsanerkendelsen“.
Som en Genganger dukkede det stadig
ved passende Lejligheder op, bedst som
man troede det godt og vel skrinlagt og
den hellige Grav godt forvaret, stak det
atter sit skalkagtige Hoved frem af
Kislen, og nu var det som sagt paa Spil
igen, og Resultatet blev det sædvanlige, al
der efter en langvarig Debat om det
kildne Spørgsmaal, blev nedsat el Lov
udvalg, som skulde forsøge paa at udar
bejde et Udkast med Stalsanerkendelsen
som Grundlag.