Bag den ovenfor beskrevne, mod Kavalergaarden vendende Række \ æreiser
gaar en Gang, hvis Vinduer vende ud mod den indre Slotsgaard.
Dronningens Gemakker ere anbragte i den nordre Slotsfløjs Beletage. Ind
gangen til denne Fløj er fra den indre Slotsgaard, og derfra træder man ind i
en Vestibule, der er dekoreret med 2 romersk-doriske Kolonner at norsk Mar
mor.
Dronningens Trappe
(Fig. 3 c og Fig. 4 a’) optager 3 Fag \ induer til
Gaarden og hviler paa massive Hvælvinger. Dens Konstruktion er anderledes
end den Trappe, der fører til Kongens Gemakker, idet den begynder med 2 Løb,
der føre fra Vestibulen op til Stueetagen, og fra denne Etage er den bestandig
konstrueret med et Midteløb, der deler sig i tvende, et til højre og et til ven
stre, som atter i 2 Løb føre tilbage og op til den højere Etage. Alle Løberne
og Reposerne ere hvælvede, og de sidste ere belagte med italiensk Marmor;
Trappetrinene ere af Mahognvtræ, Gelænderne af ferniserede Broncebalustre med
Mahognyhaandgreb. Væggene ere af gult Glitmarmor, Lofterne og Gesimserne
af hvidt Stuk. Reposerne i de forskellige Etager ere ogsaa her dekorerede med
Kolonner af norsk Marmor, 2 i hver Etage; i Mezzaninen græsk-doriskc, i Kon
gens Etage joniske med ferniserede Kapitæler, og i Kronprindsens Etage af Com-
posita-Ordenen.
1
Kongens Etage ere Vinduerne Altanvinduer og Dørene for
sirede med Indramninger og Entablementer af norsk Marmor samt prydede med
ferniserede Broncesirater; Loftet er inddelt i Kasetter og Gesimsen prydet med
Stukornamenter. *)
Dronningens Lakajgemak
(Fig. 4 b’) er paa 2 Fag Altanvinduer mod Slotsgaar-
den. Væggene ere panelerede med spartiet og betrukne med lysegrønt Lærred; om
Betrækket er forgyldte Lister. Over Dørene ere anbragte 4 Landskabsmalerier af
E l i a s M e y e r ,
C. D.
G e b a u e r
og H. A.
G r o s c h .
Loftet er hvidt med hvide
Stukornamenter. Paa Pillen mellem Vinduerne er et Spejl i forgyldt Ramme,
og paa Kakkelovnen staar en Vase. Gardiner og Møbelbetræk er grønt Morin.
Dronningens Damegemak
(Fig. 4 c’) er paa 3 Fag Vinduer mod Slotsgaardcn,
og dets Vægge ere panelerede og betrukne med gult stribet Atlask med for*) Paa Trappen blev senere anbragt A.
J
e r ic h a u s
Marmorgruppe: Herkules og Hebe,
ligesom der i Nischerne paa Trappen anbragtes
18
af
B
is s e n
komponerede mytologiske
og historiske Figurer. ;Disse Figurer, atten i Tallet, alle lidt over Legemsstørrelse, vare
kun bestemte til at støbes i Gibs, og deres Udførelse befingedes tillige baade ved deres
Hensættelse i Blindinger og ved det afdæmpede Lys, hvori de fleste kom til at staa, men
de gave vor Kunstner Lejlighed til at bevæge sig i en rig Kreds af Forestillinger. Til
de fire Blindinger, som først møde Øjet paa Trappens Hvilepladser, havde Bissen valgt
4
af Danmarks ældre Dronninger, Thyra, Dagmar, Margrete, Philippa; til de øvrige
14
Blin
dinger, som ere fordelte saaledes, at de danne som
7
Par, valgte han
7
kvindelige Fi
gurer af den græske, og lige saa mange af den nordiske Sagnkreds, og fordelte dem saa
ledes, at begge Sagnkredse mødtes i hvert Par. De smaa Udkast til denne Billedrække
stode alt i
1838
i Kunstnerens Stue, men Udførelsen i den virkelige Størrelse blev ikke
begyndt før
1841
i Rom, da Bissen modellerede Amazonen Antiope. Stadig afbrudt ved
mere paatrængende Arbejder, rykkede denne Række kun langsomt frem. I
1845
udførte
han Dagmar og den følgende Sommer Argiverinden Amymone. Først i
1850
begyndte
han paa den nordiske Sagnkreds og modellerede Gudrun, og
2
Aar senere blev Thyra
fuldendt. I Sommeren
1856
manglede der altsaa endnu
13
Figurer, men nu var det, som
om Aibejdet begyndte at brænde under Kunstnerens Hænder, og i Begyndelsen af Maj
1858
vare alle Modellerne fuldendte.«
(N.
L.
H ø y e n ’s
Skrifter,
I.
P.
485
—
86
.).
— xiv —