7 / 121
FIG. I. CH RISTIAN SBORG SLOT, SET FRA HØJBROPLADS. ARCH ITEK T C. F. HANSEN.
I.
CHRISTIAN FREDERIK HANSENS BYGNING.
D
a Christian VTs Pragtbygning sank i Grus 1794, var Statens finansielle For
hold ej gunstige, og da saa Byens Brand kom til det næste Aar, er det
forstaaeligt, om end pietetsløst mod den gamle, historiske Plads for Slottet i
Kjøbenhavn,
castrum de Hajn,
under hvis Ly Bondebyen var fremvoxet til en
kgl. Residensstad, at man kunde fatte den Tanke at opgive Christiansborg som
Kongebolig og anvende det til Magasinering af allehaande Institutioner, der enten
vare bievne hjemløse ved Slotsbranden, eller for hvis Lokaler man troede at have
bedre Brug. Om disse Kombinationer i en af Slotsfløjene af Arrester, Politi
lokaler, Raadstue, Hof- og Stadsret, Fløjesteret og Kunstakademi er der alt i for
rige Aargang af »Architekten« gjort Rede*), saavelsom 0111, hvorledes det endelig
lykkedes at faa det gamle Slots Gjenopførelse som Kongebolig slaaet fast, med
Bevarelse af det levnede pompøse Anlæg af Ridehuse, Stalde etc.
Langsomt gik det med Opførelsen i Krigsaarene og de efterfølgende, i øko
nomisk Pienseende ligesaa fortvivlede Fredsaar. Først 1828 var man kommen
saa vidt, at 130 Værelser vare færdige, og at Slottet den 1. November kunde
indvies ved Prinds Frederik Christians Formæling med Frederik VTs Datter,
Prindsesse Vilhelmine. Senere fortsattes Arbejdet med Indretning af Gemakker,
og til Udgangen
af 1838 skalder paa Slottet være anvendt 2.249.800 Rdlr.;
men helt færdigt blev det ej. Efter 1848 standsedes den videre Fuldførelse og
der skete en Del Forandringer i Stueetagen, hvor Rigsdagen fik Plads; — Thinge-
nes Mødesale have vel sammen med Porten, Slotskirken og Malerisamlingens Lo
kaler været de bedst kjendte Dele af Bygningens Indre; de færreste, selv af Kjø-
benhavnere, have naaet at bese
de kongelige Lejligheder iBeletagen.
Nu, da Spørgsmaalet om Slottets Gjenopførelse atter er fremme, kan det
* ) F
r
. S
c h iø t t
,
Kjøbenhavnske Nybygninger ved næstsidste Aarhundredskifte.