86 / 121
endnu en tofags Modtagelsessalon og endelig et tolags Sovegemak med tilhørende
Paaklaednings- og Badeværelser.
I øverste Mezzanin, der kun strakte sig over Ridebanefløjen og et Pag af
hver Sidefløj, fandtes dels Værelser for de kongelige Børn, dels disponible A f
trædelsesværelser, og i Tagetagen laa Værelser for Betjening, Kongens Garderobe
samt Møbel-, Linned- og Pulterkamre.
Højesteret
laa i Nordfløjens Dameetage (Fig. 50) med to Indgange — hen
holdsvis for de Tilforordnede i Retten og for Publikum — fra Prinds Jørgens
Gaard. Fra den for Publikum bestemte Indgang (nærmest Kirkeporten) kom
man ind i en tofags
Forsal,
og derfra til den
4
Fag lange Retssal, bag hvilken
der laa et tofags Værelse for Assessorerne.
Den for disse bestemte Opgang
førte til et Garderobeværelse, et tofags Læse- og Bibliotheksværelse, 2 tofags
Værelser, henholdsvis for Protokolsekretærerne og for Justitiarius, en Budstue og
2 Advokatværelser, alle mod Slotsgaarden.
Justitskontoret, Justitssekretærens
Værelse og Arkivet laa i underste Mezzanin ud mod Prinds Jørgens Gaard.
Det fjerde til den endelige Konkurrence indleverede Projekt, mærket F. R.,
skyldtes H.
C . A
m b e r g
.
Om dette, hvoraf nogle Blade gengives
i
Fig.
3 2
—
37,
udtaler Komiteen bl. a .:
»Den anvendte Barokstil maa vel siges snarere at gøre et noget stift og
tørt end gratiøst og flot Indtryk, navnlig er Midtpartiet mod Slotspladsen blevet
tungt og uheldigt, maaske som en Følge af Konkurrentens iøvrigt anerkendelses
værdige Stræben efter at bevare saa meget af Ruinen som muligt. Ogsaa Mez
zaninen er bevaret i begge Bygninger.
Da Konkurrenten imidlertid indsaa, at
det ikke gik an at lægge Rigsdagssalene op i Beletagen, har han ment at kunne
komme udover denne Vanskelighed ved at sænke Salenes Gulv til Mezzaninens
Niveau og at omdanne alle Vinduesfordybningerne i denne Etage til smaa luk
kede Kabinetter i umiddelbar Forbindelse med Salene.
Rent bortset fra de
æstetiske Betænkeligheder, som et sligt Arrangement kunde have, bliver Følgen,
at medens Formands- og Ministerværelser, Konversations- og Læseværelser komme
i Mezzaninen, optages Beletagen af Forværelser m. v. til Tilhørere, Referenter,
Avisbude o. s. v.«
Endelig fremføres forskellige Erindringer om Placeringen af enkelte Lokaler
i Slottets tre Hoveddele.
Som det vil ses af Fig. 52— 54 havde Architekten genopført Slotsfløjen
mod Ridebanen med tilhørende Taarn, og han havde i Facaden mod Slotspladsen
omdannet Endefremspringene til Taarne, rykket Midtpartiet noget frem og mod
Slotsgaarden tilføjet en Udbygning til Trapperum etc. Sidefløjene vare gennem
brudte, saaledes at Bygningskompleksets to Hoveddele fremtraadte som selvstændige
Bygninger, kun forbundne med lave Gitterhegn.
Rigsdagsfløjen havde foruden
Kælder, Dameetage og underste Mezzanin en Kongeetage, medens Slotsfløjens
Midtparti dertil endnu havde en øverste Mezzanin.
Ved den kunstneriske Ud
styrelse var i høj Grad benyttet Motiver fra Christian V I’s Slotsbygning.
Mur
fladerne vare tænkte pudsede, de dekorative Led af Sandsten, de stejlere T ag
flader af glaserede Sten, de fladere Tagdele med Kobberdækning; Taarnene skulde
dækkes med Kobber, her og der forsynet med nogen Forgyldning.
I
Rigsdagsbygningen
(Fig. 55 og 57) førte Porten fra Slotspladsen ind i en
stoi Vestibule (A ), bag hvilken en Hovedtrappe (B) gik op til underste Mez
zanin, hvorfia gennemgaaende Korridorer (C) løb gennem hele Bygningskom-
plexet. Midtpartiet mod Slotspladsen optoges i denne Mezzanin og Kongeetagen
af Fællessalen (D ) med omgivende Gallerier, deraf et stort amfitheatralsk Galleri
— LXXX—-