S_Charlottenborg

Beer« nu maa være kommet til Amsterdam, og at det skal lades med

saa mange Mopper som muligt. Resten skal, ifølge et Brev af 23. Marts,

sendes med et andet Skib. Gyldenløve skriver atter om Mur- og Tøm

rersvende; han taler nu dog kun om 3-4 Mursvende; det var aabenbart

ikke saa let at finde dygtige Folk, som vilde gøre den lange Rejse. Som

Dagløn har han tænkt sig 30 Sols (Sous). Den 30. Marts og 2. April

skriver han atter om Mursvendene, som han venter med Utaal-

modighed.

Et Brev fra G. Worm af 18. Maj melder, at Statuerne er vel an

komne, men at Træerne, særlig Orangetræerne og Myrterne, har lidt

meget, og nogle af dem er ubrugelige. Den 15. Juni skriver Dirichsen,

at »Vicekongen« beder Milan at lade 2000 ordinære frislandske Mur

sten bringe ombord i Fregatten Mercur, og hvis denne er afgaaet, saa

i et andet Skib, som Milan skal købe til hans høje Excellence.

Det sidste bevarede Brev er fra Dirichsen af 23. Juli gi. Stil (= 2.

August). Det handler om, at der skal udbetales Penge til Tømmer

manden Dirch Cornelis van Ysendichs Kone. Heraf kan man slutte,

at de indforskrevne Haandværkere var ankomne.

Det fremgaar af Brevene, at baade de fine mørkrøde Facadesten

og ordinære Sten blev forskrevne fra Holland. Ifølge en Tradition,

der omtales i K. Hansens »Danske Ridderborge« (1832), lod Gylden

løve ogsaa føre Sten til sit Palæ fra Kalø Slot i Jylland, som han

havde faaet Lov til at nedbryde; men i hvilket Omfang dette er sket,

og hvor Stenene er anvendt, lader sig ikke paavise. Kun saa meget

kan siges med Sikkerhed, at ingen Sten fra Kalø sidder i Fagaderne.

Et Vidnesbyrd om, at det var Gyldenløves Agt at fremme sit

Byggeforetagende med Kraft, har vi i den Beretning, som Anders

Bording i sin versificerede Avis »Den danske Mercurius« giver om

Grundstensnedlæggelsen, der ifølge Indskriften paa en af Medaillerne

fandt Sted den 3. April 1672.

Paa Kongens store Torv Hr. Gyldenløve figer*

At faae sin Bygning op, før Sommeren afviger.

Har og den Ære nydt, som skeer ei hver gemeen,

At Kongen dertil selv har sat den første Steen.

Den ædle Prins Georg* og sin Steen dertil lagde,

De store Kongens Mænd og hjulpe til og sagde:

Gid Ejermanden her i Glæde, Fred og Roe

Vel mangen Dag og Aar lyksaligen maa boe.

Det var altsaa Meningen at bringe Bygningen under Tag i Løbet

af Sommeren. Om det er lykkedes, ved vi ikke;* men selv om det er

sket, var der jo uendelig meget Arbejde tilbage, inden saa stort et

Palæ kunde blive færdigt. I Juni 1673 maatte Gyldenløve rejse til

Norge, og dermed indtraadte der allerede en Standsning i Arbejdet,

som vi ser af den samme poetiske Tidende for November 1673:

Hans herlige Pallads, hvis Bygning skulde fremmes

ved hans Nærværelse, desmidlertid forglemmes.

Gyldenløve kom tilbage i August 1674, men allerede den 19. Sep

tember maatte han atter rejse til Norge, og næste Aar udbrød Krigen

med Sverige, som krævede hans stadige Nærværelse i Norge. Han

kunde kun gøre faa og korte Besøg i Danmark, saaledes i November

1676 og i September 1679. Først i November samme Aar vendte han

endelig tilbage til København og tog Bolig i sit Palæ.

Vi har et andet Vidnesbyrd om den Standsning, der indtraadte

som Følge af Krigen, i en Klage, som blev indsendt i Januar 1678 af

den foran omtalte hollandske Tømmermand Dirch Cornelis van Ysen-

dich.': Han er for

Aar siden forskreven af Gyldenløve for at tømre

og arbejde paa dennes Hus paa Kgl. Majestæts Torv; men Krigen for

hindrede hans Arbejde, og siden fik han kun lidt at gøre, da Tømrer-

og Snedkerlavet formente ham at arbejde. Tømrerlavet afgav i den

* figer = haster med.

* Prins Georg, sædvanlig kaldet Prins Jørgen,

var Christian V’s Broder. Han blev i 1683 gift

med Prinsesse Anna af England, der i 1702

besteg Tronen som Dronning Anna, medens

Prinsen maatte nøjes med Titelen Hertug af

Cumberland.

* Der kan i hvert Fald kun være Tale om

Hovedfløjen.

* O. Nielsen: Københavns Historie og Be*

skrivelse V, S. 45-46.