27 / 154
10. Situationsplan, tegnet paa Konfirmations*
skødet af 6. Juni 1683. Rigsarkivet (Syd opad).
*
Ombygningen har vistnok fundet Sted i
Prins Carls Tid; herom senere.
\
* Trappehuset omtales i Haussers Inventar
rium fra 1736 og ses paa Thuras Planer i Dans
ske Vitruvius I (1746); men disse kan godt
være noget ældre end Bogens Udgivelse. I In*
ventarierne fra 1742 og følgende Aar omtales
Trappehuset ikke. Det er vistnok nedbrudt in*
den Kronprins Frederiks Indflytning i 1743.
* Denne Trappe maa være fjernet i Prins
Carls eller Sophie Hedevigs Tid; den omtales
ikke i Inventariet 1736.
* Det vil senere blive omtalt, at denne Altan
imellem 1700 og 1736 er blevet ombygget og
overdækket med et Tag. Den bestod endnu
i 1779.
Se ogsaa Meldahls Artikel i »Tidsskrift for
Kunstindustri« 1892.
A n led n in g en Erklæring, som ikk e in d e h o ld t m eg en T r ø s t for d en
fremm ed e H aandvæ rk er. L a v et erk læ red e, at d en n e P er son , som var
K a th o lik og h v e rk en h a vd e anm e ld t sig for Ø v r ig h ed en eller L av et,
ikk e var and e r led e s k end t, end at han i n o g le A a r saa v e l som andre
Fu skere har i H o b e ta l r e v e t de in d fø d te B rø d e t af M und en , og G y l
d en lø v e s A r b e jd e kund e lige saa g o d t og b illig t fo r r e tte s af L avet.
D e r har altsaa endn u i 1678 væ r e t n o g e t at gøre for H aand væ r -
kerne, sk ø n t A a r sta lle t 1677 paa H o v e d flø je n s S k o r sten e eg en tlig
sku ld e b e te g n e A fslu tn in g e n af A r b e jd e t paa de tre F lø je. Ø s tflø je n s
O p fø r e lse maa, som foran om ta lt, fa ld e i A a r en e m e llem 1680 og 1683,
da d en ikk e er a fsa t paa K o r te t 1680, m en fø r st paa P e r g am e n tssk ø d e t
fra 1683.
D e af S an d sten fo r fæ rd ig ed e Sk o r sten sp ib e r har en sm uk d e k o
rativ Form , lan g t b ed re en d paa d e t fø r ste U d k a st, h v o r de er fo rm e t
som M ørsere. D e m arkerer tillig e paa en u d tr y k sfu ld M a ad e d e v ig
tig ste T væ rsk illerum . Fra K on g en s N y to r v ser m an sa a led e s, h v o r
dan to S k o r sten e b e tegn e r de Sk illerum , der dann er R id d e r sa len s
E nd evæ gg e, m ed en s de to y d e r ste S k o r sten e, som er v e n d t paa tvæ r s
af de andre, røber sig som h ør en d e til T væ r flø jen e . D e staar o v e r M id
ten af de foran om ta lte sm aa Kam re og sam ler A ftræ k sk a n a le rn e fra
de to svæ re Sk illerum , som in d e slu tte r K am rene. Fra N y h a v n ser
m an lig e led e s, h v o r led e s de to m id te r ste S k o r sten e sva rer til de S k ille
rum, som begræ n ser »K analporten«, m ed en s de to y d e r s te staar o v e r
de Sk illerum , der sto d v ed E nd ern e af d e t o p r in d e lig e G alleri. D e
m arkerer sa a led e s gan sk e ty d e lig t d en foran om ta lte T r ed e lin g af
N o r d flø je n .
Ind en v i a fslu tter Sk ild rin gen af P a læ e ts O p fø r e lse og gaar o v e r
til B e sk r iv e lsen af d e t indre, m aa endn u to T ilb y g n in g e r om ta le s, h v is
O p fø r e lse stid ikk e k en d e s n ø jag tig . D e s e s ikk e paa K o r te t fra 1683,
m en om ta les i d e t æ ld ste Inven tarium fra 1699; d e hører a ltsaa i h v er t
Fald til G y ld e n lø v e s E jertid .
D e n en e er T ilb y g n in g en v ed d e t sy d ø s tr e H jø rn e , som nu er i to
S tok væ rk m ed Kæ lder, m en d en gan g kun var i e e t S tokvæ rk* og slu t
ted e sig til d en Ræ kk e af S omm erstu er, som laa i Ø s tflø je n og d e til
stø d e n d e D e le af N o rd - og S y d flø jen , og som alle h a v d e d en samm e
H ø jd e som P ortik en , m en in g en Kæ lder. U d b y g n in g en , som kun in d e
h o ld t e e t Væ r else , » d e t sto r e H jø rn e g em a k ud til H augen« , var af
B ind in g svæ rk og fa ld t sa a led e s a llered e v e d sin B y g n in g sm a a d e h e lt
ud en fo r S lo tte ts øvrige A rk itek tu r.
D e t samm e var T ilfæ ld e t m ed d en and en T ilb y g n in g , e t T r a p p e
hus v ed N o r d flø je n s Ø sten d e ud til N yh a vn .* I In v en ta r ie t b e te g n e s
d en som en T ilb y gn in g af 3 Fag i F irkan t i B in d in g svæ rk ud til K a
nalen , »hvorud i en ita lien sk T rappe, og m id t ud i en S to l m ed G ew ic h t
og and en T ilb ehør.« D e t var a ltsaa en »H e jse sto l« , D a tid e n s Form
for E levator.
D e su d e n fan d te s der ind e i G aard en in d en fo r d en sto r e P o r t fra
K on g en s T o rv en stor T rapp e af Træ og T ømm er m ed O p gan g til
b egge Sider, sam t T ag af Bræder og N e d g a n g til b eg g e Kæ ld ren e,
m ed Rækvæ rk ovenpaa.* M an ser d en n e T ilb y g n in g a fsa t paa E lo v iu s
M angors K ort fra 1699, og m an faar Ind tryk af, at d en har h a ft e t
ret b e ty d e lig t Om fang. M an kan ikk e tæ nk e sig, at d en har væ r e t
n o g en P ryd for Palæ et; m en d en kund e jo h a v e sin e p ra k tisk e F ord ele,
naar der fo reg ik n o g e t i F estsa len ; man kund e saa d irigere D om e -
stik e rn e ad d en V e j i S ted e t for g enn em G em akk ern e.
En lign end e T ilb y gn in g har der væ re t paa Ø s tflø je n ud til H av en .
D e n om ta le s ikke i In v en ta rie t fra 1699; m en d en se s paa e t M aleri
af Jacob C on ing fra 1694 (nu i M u se e t paa F red erik sborg ) som en
sø jleb aa r en A lta n m ed Rækvæ rk i K upp e lsa len s Bredde.*
D er var i d et h ele ta g e t ikk e saa lid t T ræ væ rk a n v en d t rund t
om kring, m ere end man sku ld e v en te i e t saa fo rn em t Palæ . Om k ring
V indu ern e sidd er endnu en D e l Ramm er af Træ , som dog er fo r n y e t
i d en T id , da M eldah l var B ygn in g sin sp ek tø r. D e t sk e te i 1890-92; for
Ø stflø je n s V ed k om m en d e dog fø r st 1897. D e t sig e s, at M eld ah l fu lg te
*3