Previous Page  68 / 154 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 154 Next Page
Page Background

herover og boede her til sin Død (1916), hvorefter Lejligheden blev

indrettet til Kontorer.

No rd -Ø s t.

Her har boet Malere, af hvilke de mest bekendte er

C. A. Jensen (f 1870) og Jørgen Sonne (f 1890). Den sidste Beboer var

Akademisekretær Philip Weilbach (1894-1900). Nu benyttes Lokalerne

til Malerskole.

Paa selve Charlottenborg er der altsaa nu kun to Professorboliger,

begge i Stueetagen ud imod Torvet; men dertil kommer

Boligen i Hei-

bergsgade,

som blev indrettet i 1867, da Akademiet havde faaet den

gamle Reberbane, hvor der blev indrettet to Billedhuggerateliers. Pro­

fessorboligen ligger ved Enden af Reberbanen med Indgang fra Hei-

bergsgade. Her har stadig boet Billedhuggere: Peters, Stein, Vilhelm

Bissen, Aarsleff og nu (fra 1920) Utzon Franck.

Samtidig blev der indrettet en Bolig for den yngste Professor

i Malerkunst i

Garnmagasinet.

Fr. Vermehren, Julius Exner og Anton

Dorph har efter hinanden haft Bolig her. I den nyeste Tid har Lejlig­

heden været tildelt Akademiinspektøren, 1923-31 E. Spang-Hanssen,

nu A. Bohn.

KUNSTVÆRKER I AKADEMIETS EJE

I Tidernes Løb har Akademiet erhvervet en stor Samling af Kunst­

værker, især Billedhugger- og Malerkunst. Det var i ældre Tid en fast

Regel, at Guldmedaillearbejder og Medlemsstykker blev Akademiets

Ejendom. Ogsaa Arkitekternes Medlemsstykker beholdt man. Der

findes saaledes Arbejder af Brødrene Jardin, Harsdorff, Peter Meyn,

Boye Magens og C. F. Hansen. Af Billedhuggere kan nævnes H. V. Bis­

sen, af Malere Abildgaard, Jens Juel, Eckersberg, Marstrand, Rørbye,

Købke og flere.

For Portrætmalernes Vedkommende var det i ældre Tid en Regel,

at de som Medlemsstykker skulde male Portræter af to »Officiales«,

d. v. s. Professorer eller andre Embedsmænd ved Akademiet samt

Æresmedlemmer. Derved er der tilvejebragt en stor og udmærket

Samling af Portræter, hvoraf de fleste findes i Akademiraadssalen

(Kuppelsalen) og Forværelset dertil (»det grønne Gemak«). I Kuppel­

salen hænger saaledes Pilos Billeder af Saly og Le Clerc, C. A. Lo­

rentzens af Abildgaard, Jens Juels af Naturforskeren Charles Bonnet,

Nattiers Portræt af Svigersønnen Toqué og Toqués af Nattier og

Wasserschlebe. I Forsalen finder man Eckersbergs Portræt af Thor-

valdsen, Gertners af Eckersberg og Købkes af H. E. Freund. Endvidere

i Marmor Thorvaldsens Buste, udført af ham selv, en Gentagelse af

hans Buste af Eckersberg, udført af O. Evens, og Freunds Buste af

C. F. Hansen.

Akademiet ejer ogsaa Buster af dets Stifter, Kong Frederik V, og

dets første Præses, Grev A. G. Moltke, begge af Saly. Den første, som

er af Bronce, staar i Festsalen, den sidste, af Gips, i Akademiraads­

salen. En Afstøbning af Frederik V’s Buste er, vistnok i Meldahls Di­

rektørtid, opstillet i Nichen over Indgangsporten fra Kongens Nytorv.

En nærmere Redegørelse for Samlingen er ikke nødvendig paa

dette Sted, da der i en nær Fremtid udkommer et særligt Værk om

dette Emne af Museumsinspektør V. Thorlacius Ussing.

SLUTN ING

Efter Aarhundredskiftet er der kun sket een Forandring ved Char­

lottenborg, som har sat Spor i Bygningens Ydre. Det var i 1922, da

Kongen af Italien, Vittorio Emanuele II, besøgte København. Der blev

da holdt en Fest i Charlottenborgs Gaard, og i den Anledning aab-

nede Bygningsinspektør Magdahl Nielsen alle tre Buer i Portiken, saa

at den fra Gaardsiden fik Udseende af en florentinsk Loggia, hvori

Thorvaldsens Jason blev opstillet. Festen blev iøvrigt arrangeret af

Anton Rosen. Ved denne Lejlighed forsvandt en stor Lygte, der tid­

ligere stod midt i Gaarden.

Af indvendige Forandringer maa omtales den nye ligeløbede

Trappe, som blev opsat i 1903 paa den østlige Side af Nyhavnsporten,

37. P. J. Larsen: T horvaldsens A telier. Johan

Hansens Samling.

* Samtidig blev Døren fra Portiken ind til

Billedhuggerskolen (34) aabnet, medens den

Dør, der tidligere fra Gaarden førte direkte

ind til Skolen, blev tilmuret.

* A.

R o s e n s T e g n in g til F e s ta rra n g e m e n te t

findes i Akademiets Arkiv.

5 4