66 / 154
Hornbechs Overslag og under hans Ledelse." Til Gaardsiden blev
Portikens Ydre ikke forandret; den midterste Bue var siden Hars-
dorffs Tid tilmuret, og i de to andre Buer var der Døre af samme Slags
som de, der endnu findes i Salens Endevægge. Men ud til Haven
maatte der lukkes forsvarligt. Der blev sat dobbelte Døre udenfor
Glasdøren og to Fag indvendige Vinduesskodder.
De øvrige Forandringer var ved Nyhavnsporten, hvor en Trappe
op til Stueetagen blev borttaget, Porten fik Gipsloft, og der blev ind
rettet et Auditorium i et Værelse vest for Porten. Desuden et Par
mindre Reparationer. Professor Hetsch, som nu boede i Preislers
gamle Lejlighed, altsaa den, der i en Aarrække havde været brugt til
Politikammer, fik samtidig bevilget et Beløb til Istandsættelse af Lej
ligheden.*
F. MELDAHL
I den sidste Halvdel af Aarhundredet har F. Meldahl spillet en lig
nende Rolle som C. F. Hansen i den første. Han var Professor fra 1864
(efter Hetsch) og i en lang Aarrække (1873-90) Akademiets Direktør.
I hans Tid falder Opførelsen af den nye Udstillingsbygning, som blev
indviet 1883.* Før den Tid blev den aarlige Udstilling holdt i Skole
lokalerne paa selve Slottet. Den nye Bygning aflastede ogsaa paa an
den Maade Charlottenborg, idet den rummer Akademiets Bibliothek
og Afstøbningssamlingen.
Da der skulde være Gennemgang til Udstillingen gennem Char-
lottenborgs Gaard og Østfløjen, medførte de nye Forhold ogsaa en
Ændring af Portiken. Den midterste Bue blev brudt igennem, og Sten
huggerarbejdet paa alle tre Buer blev fornyet. Meldahl gik i sine
Restaureringer ikke altid frem med den Omhu og Hensyntagen til det
historiske, som nu kræves. Man har fundet de ældre Profiler under
det moderne Stenhuggerarbejde, og det viste sig, at de var anderledes
end de nye. Det er ogsaa en Afvigelse fra det oprindelige, at hele
dette Fa
9
adeparti er udført i hugne Sten; tidligere stod Sviklerne mel
lem Buerne og det retlinede Murværk i røde Sten. Endelig er det ogsaa
noget nyt, at den udvendige Portal nu blev bygget af hugne Sten lige
som den indvendige; men det var jo ret godt motiveret ved den nye
Gaard, der opstod mellem Slottet og Udstillingsbygningen.
KUNSTNERBOLIGER
Hele Projekteringen af det nye Kvarter, der blev anlagt paa Gammel
holms og Botanisk Haves Grund, var lagt i Meldahls Haand, og han
benyttede Lejligheden til at skaffe Akademiet en Udvidelse mod Syd
ved at det, der blev tilbage af Reberbanen og Garnmagasinet (det
gamle Sejlhus), efter at Tordenskjoldsgade var udstukket, blev
indlemmet i Charlottenborgs Grund. Derved blev det muligt at
skaffe et Par nye Professorboliger, hvilket var højligt tiltrængt, da
de voksende Krav til større Undervisningslokaler havde medført, at
der kun var blevet faa Boliger tilbage paa Slottet. Det vil ikke være
muligt indenfor den her givne Ramme at gøre Rede for alle Ændrin
ger i Lokalernes Brug, der har fundet Sted i den nyere Tid; men en
kort Oversigt over Kunstnerlejlighedernes Beboere i Tidernes Løb vil
formentlig have Interesse, da vi jo her træffer de største Navne inden
for vor Maler-, Billedhugger- og Bygningskunst.*
Stueetagen.
Som tidligere omtalt deles Etagen ved de fire Porte,
saa at der bliver en Lejlighed i hvert Hjørne.
Syd -Øst.
Efter Salys Bortrejse i 1774 tilfaldt Lejligheden Billed
hugger Weidenhaupt, som var Professor i Anatomi og tillige (efter
Pilos Afgang) ved Modelskolen. Han boede her til sin Død 1805. Der
efter blev Lejligheden reserveret Thorvaldsen, sojn man haabede vilde
komme hjem og overtage Professoratet ved Modelskolen; men da han
blev i Italien og kun var hjemme paa et kort Besøg i 1819-20, blev Væ
relserne benyttet paa anden Maade, og i 1820 blev Lejligheden givet
til Maleren J. L. Lund, der boede her i en meget lang Aarrække
(f 1867), dog med en Afbrydelse i Aarene 1840-44, de fire Aar fra
* Rentekmr. Resol. 1832, Nr. 352. Bygnings
Adm inistrationens Journal 1832, Nr. 668, 812
og 1096.
* I Nationalmuseets Arkiv er Tegninger be«
varet saavel til Indretningen af Hetsch’s Lej*
lighed som til Auditoriet ved Nyhavnsporten
og Portiken. Et Sæt Tegninger, ligeledes i
Nationalmuseet, hvis Tid ikke nøje kan be«
stemmes, viser^ at der ogsaa har været et
lille Auditorium i Beletagens Sydfløj i det
lille Værelse med Ørnen i Loftet.
34. P ortiken efter 1883. Fot.
* Om Udstillingsbygningens Opførelse, som
ikke behandles her, findes der en Del Doku«
menter i Rigsarkivet, Cultusministeriets 3.
Exped.«Kontor, S. Nr. 513/1874. Paa en Plan
af Meldahl fra 1878, hvor man tillige ser en
Del af Charlottenborg, er Portiken betegnet
som Udstillingslokale.
35. F. R ichardt: Thorvaldsefis A telier. Thors
valdsens Museum.
*
Som tidligere bemærket (S. 44 Note) giver
Inventarierne efter 1777 ingen Oplysning om
Beboelsesforholdene. Til Gengæld har man
fra 1770 Københavns Vejviser, hvoraf O.
Krak har meddelt Uddrag i Bogen »Minde«
rige Huse«, samt Syns« og Overleveringsfor«
retninger i Akademiets Arkiv. Desuden er
benyttet nogle Optegnelser, som Malermester
A. C. Johansen har gjort i en lang Aarrække,
mest om Reparationer (nu i Akademiets
Studiesamling).