S_Charlottenborg

28. M id tp a rti af Væksthuset.

* Et nyt Sprøjtehus blev først bygget ved

Aarhundredskiftet efter Resol. af 20. Decemi

ber 1799.

Akademiets Dagbog C, Pag. 226, 235.

* GenerabPostam tets kgl. Resol. 1779, Pag.

262.

* A t denne Dekoration ikke er moderne, som

det har været antaget, ses af en Opmaaling

fra C. F. Hansens Tid, der opbevares i In«

denrigsministeriets Bibliotek. Men den er for*

nyet i 1904 (Albert Jensen).

* Rentekmr. Resol. 27. Febr. 1788, Nr. 36.

denne Side for at nyde godt af Sydsolen, medens Professorens og

Gartnerens Værelser vendte ud til Nyhavn. Den midterste Del af

Bygningen var i to Etager; i den øverste var der en Bogsal og fire smaa

Værelser til forskelligt Brug. Billeder fra ældre Tid viser, at Huset, set

fra Elaven, havde et venligt og tiltalende Ydre. Fa

aden mod Nyhavn

gjorde derimod nærmest Indtryk af at være Husets Bagside og var

ikke nogen Forskønnelse af Gadebilledet; den lille Fontæne, som Gyl

denløve havde opsat midt i den lange Mur for at oplive dens Ens

formighed, var forsvundet; til Gengæld gav Forhøjelsen af Midt

partiet lidt Afveksling. Ved Enden af »Charlottenborg Haugemur«

blev der bygget et nyt Konsumptionskontor, men ikke noget Sprøjte

hus;" Brandredskaberne maatte fra nu af opbevares i Slottets Kældere.

PORTIKEN OG ALTANEN

Den botaniske Professor skulde ogsaa have en Forelæsningssal,

og det var først Tanken at opføre en lille Tilbygning til Slottets Øst

fløj udenfor Portiken, som jo nu maatte lukkes. Her stod endnu den

gamle Altan med sin Trappeopgang, dog i forfalden Tilstand; men

Professorerne ved Akademiet vilde nødig undvære den, da den var

et Slags Tilbehør til deres Forsamlingssal (Kuppelsalen), »ved hvilken

intet andet Værelse til nødvendig Bequemmelighed findes, saa den er

dem baade til Nytte og Fornøjelse«. Da nu Opførelsen af en Tilbyg

ning tilmed vilde koste 900-1000 Rdl., foreslog Kommissionen, at

Portiken skulde indrettes til Læsesal, hvorved ca. 700 Rdl. kunde spa

res og Altanen kunde bevares. Portiken hørte egentlig til Weiden-

haupts Lejlighed; men som foran omtalt benyttede han den ikke, da

han havde faaet et andet Atelier. Den brugtes kun »af Artisterne til

at hensætte adskillige Haandteringer« og til Gennemgang for Weiden-

haupt og Preisler. Akademiet, som paa denne Tid havde faaet Raa-

dighed over hele Slotsbygningen med Undtagelse af de Lokaler, som

benyttedes af Lotteriet, var ikke meget tilbøjeligt til atter at se sin

Brugsret indskrænket; men Kommissionens Forslag blev af Kancel

liet indstillet til Approbation,* og Akademiet fik gennem sin Præses,

Arveprins Frederik, Meddelelse om, at det skulde afstaa »Slottets

Hauge-Sahl« til den botaniske Have.

Dette foregik i 1778; men endnu i Foraaret 1779 var Sagen ikke

kommet videre, da man manglede Penge til Indretningen og til Repara

tion af den brøstfældige Altan. Et Medlem af Kommissionen, Konfe-

rentsraad Theodor Holm (senere adlet Holmskjold) fandt imidlertid

paa Raad. Holm var General-Postdirektør i København, og da en

Mand ved Navn Niels Munck tilbød at betale 2000 Rdl. til et eller

andet Formaal mod at faa et Embede under Postvæsenet, foreslog

Holm, at disse Penge skulde skænkes til »den botaniske Anstalt« og

anvendes til Foredragssalen m. m.;* og dette blev approberet i Ge-

hejme-Statsraadet den 19. Maj 1779.

Indretningen skulde ske efter en Forslaget vedlagt Tegning, som

desværre ikke er bevaret. Da det var Harsdorff, der havde givet Teg

ning til Væksthuset, kan der næppe være Tvivl om, at ogsaa Tegnin

gen til Foredragssalen var af ham, og man vil derfor med Interesse

søge efter Spor af hans Haand i Portiken. Stukdekorationen i Loftet

synes at hentyde til Salens Brug.* I Midten ser man en Bog og en

Palmegren; paa Hulkelen Vaser og Guirlander. De to Døre, som fører

ind til de tilstødende Værelser, dengang altsaa til Weidenhaupts og

Preislers Lejligheder, ser med deres Gittermønster foroven godt nok

ud til at være af Harsdorff. De to Døre til Gaarden i de tilmurede

Buer var af samme Slags; i den midterste Bue var der ingen Dør, kun

et højtsiddende Vindue med Gittermønster.

Altanen, som man efter Tegningen skønnede vilde blive »en Ziir

for Slottet og Haven«, blev istandsat paa den Maade, at der under

den blev opført en »Colonnade« af bornholmske Sandsten. Udgiften

var ret betydelig; alene til Stenene medgik 698 Rdl.;* men noget nær

mere om Altanens Udseende har ikke kunnet oplyses, heller ikke om

Tidspunktet for dens Nedbrydelse.

4 7