Previous Page  56 / 154 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 56 / 154 Next Page
Page Background

demiets Præses. Der kan ikke være Tvivl om, at det er Moltke, der

har Fortjenesten af at have skaffet Akademiet det Hjem, hvor det nu

har haft til Huse i næsten 180 Aar.

Eigtved maatte først give Slottet en ret grundig Istandsættelse."'

Derefter kunde Undervisningen begynde i December Maaned 1753.

Akademiets Stiftelse i den nye Form regnes dog først fra den 31.

Marts 1754. Dagen før havde Kong Frederik, efter at have spist til

Middag hos Moltke i dennes nyopbyggede Palæ paa Amalienborg,"'

aflagt Besøg paa Akademiet, hvor han blev modtaget af Pilo med en

Tale. Eigtved var ikke tilstede, formodentlig paa Grund af Sygdom;

han døde kort efter (7. Juni 1754). Pilo udbad sig, at Kongens Fødsels­

dag, som var den næste Dag, den 31., maatte regnes for Stiftelsesdag,

og saaledes blev det.

Efter Eigtveds Død blev den franske Billedhugger Jacques Saly,

som var indkaldt i Efteraaret 1753 for at modellere Kongens Rytter­

statue, udnævnt til Akademiets Direktør (13. Juli 1754), og han fun­

gerede som saadan lige til 15. Juli 1771, da han trak sig tilbage som

Følge af det nye Reglement, som Struensee havde udstedt den 21. Juni.

Salys Direktorat danner en afsluttet Periode, som karakteriseres ved,

at Akademiet ikke havde Raadighed over hele Slottet, men navnlig

i de første Aar maatte dele Pladsen med forskellige andre Institu­

tioner.

En af dem var Klasselotteriet, som blev trukket her lige til 1787.

En anden Institution, som i en Aarrække (1759-72) optog en Del Plads

var et naturhistorisk Institut, som blev installeret her, fordi Universi­

tetet dengang fandt det under sin Værdighed at dyrke Naturviden­

skaberne. Dets Leder var Professor Peder Ascanius. Professor Paul

Henri Mallet, de la Beaumelles Efterfølger, holdt ogsaa sine Forelæs­

ninger over fransk Litteratur paa Charlottenborg; han forlod dog

Danmark 1760. Langebeks Selskab, ogsaa kaldet »Det danske Maga-

zins Societet«, havde ogsaa stadig et Lokale paa Slottet, skønt dets

Virksomhed, efter at Langebek indtil 1752 havde udgivet seks Bind af

Magazinet, næsten var ophørt.

PROFESSORBOLIGER

Kunstakademiet raadede dog over langt den største Plads, særlig i de

to Hovedetager. Hele Stueetagen bruges til Professorboliger eller

Boliger for Hofkunstnere undtagen et Par Værelser i Vestfløjen, der

benyttes af Slotsforvalteren, fra 1755 Chr. Æmilius Biehl, og Kokken

Reefeldt. Der er fire Lejligheder, adskilt ved de fire Porte. De to bed­

ste ligger i Sydfløjen med tilstødende Værelser i Øst- og Vestfløjen.

Saly har Lejligheden i det sydøstlige Hjørne med tre store Værelser

til Haven, hvoraf det ene, som ligger i Tilbygningen, dog var delt

i to eller tre mindre Rum. Han har ogsaa Værelserne paa første Sal

i Tilbygningen. Slotskøkkenet ved Sydporten hører derimod ikke med

til hans Lejlighed. Begge de franske Kunstnere, Saly og Jardinv var

ugifte; men den sidste havde sin Broder med, og Saly havde baade

sine Forældre og to Søstre hos sig. Det er muligt, at de har faaet deres

Kost fra Slotskøkkenet, og at det er af den Grund, at Kokken Ree­

feldt er ansat.

Portiken er Salys Værksted. Rytterstatuen kunde dog ikke mo­

delleres der; til den blev der bygget et stort Værksted i Haven.

Portikens Sideaabninger til Gaarden var, ligesom tidligere, lukket

med Brædder med et ovalt Vindue i hver. Den midterste Aabning

kunde lukkes med dobbelte Portfløje.

Pilo har Lejligheden i det sydvestlige Hjørne undtagen det store

Rum nærmest Sydporten, som kaldes »forrige Møbelkammer« efter

dets Anvendelse under Kronprins Frederiks Ophold, men nu benyttes

af Langebeks Selskab til Opbevaring af dets Bibliothek og Magazinet.

Desuden har Pilo to Malerstuer i Beletagen, som vi straks kommer til

at omtale.

Kobberstikker Johan Martin Preisler har Lejligheden i den øst­

lige Ende af Nordfløjen med det tilstødende Værelse i Østfløjen. Han

* En større Reparation under Eigtveds Les

delse fandt Sted i Foraaret 1751 (Rentekmr.

Resol. Nr. 693); det er dog ikke sikkert, at

den var foranlediget ved den paatænkte Flyt«

ning af Akademiet. Um iddelbart før dettes

Indflytning synes der ikke at være foretaget

nogen Istandsættelse.

* Palæet Nord for Kolonnaden, som nu kaL

des Christian VIFs Palæ.

4

2