56 / 154
demiets Præses. Der kan ikke være Tvivl om, at det er Moltke, der
har Fortjenesten af at have skaffet Akademiet det Hjem, hvor det nu
har haft til Huse i næsten 180 Aar.
Eigtved maatte først give Slottet en ret grundig Istandsættelse."'
Derefter kunde Undervisningen begynde i December Maaned 1753.
Akademiets Stiftelse i den nye Form regnes dog først fra den 31.
Marts 1754. Dagen før havde Kong Frederik, efter at have spist til
Middag hos Moltke i dennes nyopbyggede Palæ paa Amalienborg,"'
aflagt Besøg paa Akademiet, hvor han blev modtaget af Pilo med en
Tale. Eigtved var ikke tilstede, formodentlig paa Grund af Sygdom;
han døde kort efter (7. Juni 1754). Pilo udbad sig, at Kongens Fødsels
dag, som var den næste Dag, den 31., maatte regnes for Stiftelsesdag,
og saaledes blev det.
Efter Eigtveds Død blev den franske Billedhugger Jacques Saly,
som var indkaldt i Efteraaret 1753 for at modellere Kongens Rytter
statue, udnævnt til Akademiets Direktør (13. Juli 1754), og han fun
gerede som saadan lige til 15. Juli 1771, da han trak sig tilbage som
Følge af det nye Reglement, som Struensee havde udstedt den 21. Juni.
Salys Direktorat danner en afsluttet Periode, som karakteriseres ved,
at Akademiet ikke havde Raadighed over hele Slottet, men navnlig
i de første Aar maatte dele Pladsen med forskellige andre Institu
tioner.
En af dem var Klasselotteriet, som blev trukket her lige til 1787.
En anden Institution, som i en Aarrække (1759-72) optog en Del Plads
var et naturhistorisk Institut, som blev installeret her, fordi Universi
tetet dengang fandt det under sin Værdighed at dyrke Naturviden
skaberne. Dets Leder var Professor Peder Ascanius. Professor Paul
Henri Mallet, de la Beaumelles Efterfølger, holdt ogsaa sine Forelæs
ninger over fransk Litteratur paa Charlottenborg; han forlod dog
Danmark 1760. Langebeks Selskab, ogsaa kaldet »Det danske Maga-
zins Societet«, havde ogsaa stadig et Lokale paa Slottet, skønt dets
Virksomhed, efter at Langebek indtil 1752 havde udgivet seks Bind af
Magazinet, næsten var ophørt.
PROFESSORBOLIGER
Kunstakademiet raadede dog over langt den største Plads, særlig i de
to Hovedetager. Hele Stueetagen bruges til Professorboliger eller
Boliger for Hofkunstnere undtagen et Par Værelser i Vestfløjen, der
benyttes af Slotsforvalteren, fra 1755 Chr. Æmilius Biehl, og Kokken
Reefeldt. Der er fire Lejligheder, adskilt ved de fire Porte. De to bed
ste ligger i Sydfløjen med tilstødende Værelser i Øst- og Vestfløjen.
Saly har Lejligheden i det sydøstlige Hjørne med tre store Værelser
til Haven, hvoraf det ene, som ligger i Tilbygningen, dog var delt
i to eller tre mindre Rum. Han har ogsaa Værelserne paa første Sal
i Tilbygningen. Slotskøkkenet ved Sydporten hører derimod ikke med
til hans Lejlighed. Begge de franske Kunstnere, Saly og Jardinv var
ugifte; men den sidste havde sin Broder med, og Saly havde baade
sine Forældre og to Søstre hos sig. Det er muligt, at de har faaet deres
Kost fra Slotskøkkenet, og at det er af den Grund, at Kokken Ree
feldt er ansat.
Portiken er Salys Værksted. Rytterstatuen kunde dog ikke mo
delleres der; til den blev der bygget et stort Værksted i Haven.
Portikens Sideaabninger til Gaarden var, ligesom tidligere, lukket
med Brædder med et ovalt Vindue i hver. Den midterste Aabning
kunde lukkes med dobbelte Portfløje.
Pilo har Lejligheden i det sydvestlige Hjørne undtagen det store
Rum nærmest Sydporten, som kaldes »forrige Møbelkammer« efter
dets Anvendelse under Kronprins Frederiks Ophold, men nu benyttes
af Langebeks Selskab til Opbevaring af dets Bibliothek og Magazinet.
Desuden har Pilo to Malerstuer i Beletagen, som vi straks kommer til
at omtale.
Kobberstikker Johan Martin Preisler har Lejligheden i den øst
lige Ende af Nordfløjen med det tilstødende Værelse i Østfløjen. Han
* En større Reparation under Eigtveds Les
delse fandt Sted i Foraaret 1751 (Rentekmr.
Resol. Nr. 693); det er dog ikke sikkert, at
den var foranlediget ved den paatænkte Flyt«
ning af Akademiet. Um iddelbart før dettes
Indflytning synes der ikke at være foretaget
nogen Istandsættelse.
* Palæet Nord for Kolonnaden, som nu kaL
des Christian VIFs Palæ.
4
2