* Med »Safttapeter« menes vistnok gennem*
farvede Tapeter.
* Der blev ogsaa i 1749 af Tømmermester
Zuber bygget en »Schene« i Slotsgaarden for
Theatermaleren Jacopo Fabris, 16 Alen i
Kvadrat. I en Skrivelse fra Eigtved betegnes
denne Bygning som et Skur, som Fabris har
forlangt »zu Verfertigung der allergnådigst
anbefohlenen Decorationen und Machinen«.
Der blev altsaa ikke spillet paa denne Scene;
det var blot en Theatermalersal. Se Dr. Tor*
ben Kroghs Udgave af Jacopo Fabris’s »In*
struction in der Teatralischen Arehitectur
und Mechanique«. S. 27.
* Om Akademiets Historie, som ikke behand*
les her, maa henvises til det bekendte Værk
af F. Meldahl og P. Johansen, »Det kgl. Aka*
demi for de skjønne Kunster« 1904.
I Hofmester Juels Værelser i Sydfløjen er der derim,od adskillige;
i hans Gemak til Torvet (25) over Dørene Portrætter af Christian V,
Charlotte Amalie, Sophie Hedevig og Prins Christian; desuden et
Søstykke over Kaminen. I Sovekammeret (26) to Portrætter af sven
ske Prinsesser, Dørstykker, og i Hofmesterindens Gemak (27) en hes-
sisk Prins og to do. Prinsesser som Dørstykker samt over Kaminen
to Knæstykker af en Prins og en Prinsesse. Endelig havde Frøken Holck
i sit Værelse (28) tre gamle Portrætter af hessiske Prinser over Dørene
og over Kaminen to af en hessisk Prins og Prinsesse.
Inventariets Meddelelser om Mezzaninen og Stueetagen har min
dre Interesse. Kun Hofmarskal Moltkes Værelser i Nordfløjens Stue
etage var godt udstyret; i to af dem var der malede Lærredstapeter,
i de to andre »Safttapeter«.* I Vestfløjen var der mellem Hoved
trappen og Porten Kontorer for Hofskriver Smidt og hans Fuld
mægtige, og paa den anden Side af Porten havde Slotsforvalteren sit
Kontor. Derefter kommer Pagehofmesterens Kammer; Pagerne boede
nemlig i de tilstødende Værelser i Sydfløjen.
CHARLOTTENBORG SOM OPERAHUS
Da Kronprinsen i 1745 flyttede ud for at tage Bolig i Prinsens Palæ,
tog han naturligvis alle de nye Tapeter og Møbler med sig. Det gik
især ud over Nordfløjen, hvor Værelserne i Beletagen nu stod med
bare Vægge. Charlottenborg stod atter ledigt; i nogle Aar blev det
nærmest benyttet som et Slags Operahus. Allerede mens Frederik V
som Kronprins residerede der, blev der givet Koncerter i Riddersalen,
og efter sin Tronbestigelse overlod han i 1747 Salen til »Det musikal
ske Societet«, som afholdt offentlige Koncerter en Gang om Ugen.
Men allerede næste Aar, da Thura skrev Teksten til »Hafnia hodierna«,
var Salen indrettet til et »Theatrum for italiensk Opera«.* Italienerne
blev i 1750 afløst af et fransk Skuespillerselskab, som forblev til 1753.
En kort Tid, i 1751, holdt ogsaa den franske Sprogmester L. A. de la
Beaumelle Forelæsninger for en adelig Kreds i et Lokale i Beletagen.
I Stueetagen fik det af Jacob Langebek stiftede »Danske Selskab til
den nordiske Histories og Sprogs Forbedring« nogle Lokaler til Møder
og til Opbevaring af »Danske Magazin«. Det første Møde blev holdt
den 21. September 1747.
VII. Charlottenborg som Kunstakademi.
Salys Direktorat.
AKADEMIET
En ny Æra oprandt for Charlottenborg, da det i 1753 blev bestemt, at
den største Del af Slottet skulde overlades »Det kgl. Skildrer-, Bild-
hugger- og Bygningsakademie«.* Denne Institution havde allerede fun
geret i en Del Aar; dens Oprindelse gaar tilbage til 1701, da Maleren
Hinrich Krock med flere Kunstnere fik Tilladelse til at danne et So
cietet, der ligesom tilsvarende Akademier i Udlandet stillede sig under
St. Lucas’s Patronat. Men først i 1738 gav Christian VI Akademiet en
saadan Form, at en regelmæssig Undervisning kunde finde Sted under
Ledelse af lønnede Hofkunstnere: Maleren Hinrich Krock, som dog
døde kort efter, Billedhuggeren Le Clerc og Maleren Miani, senere
ogsaa Malerne Marcus Tuscher, J. F. Gerhard og Carl Gustav Pilo.
Skolen, som først havde Lokaler i Postamtets Bygning bag Børsen
(nu Krigsministeriet), sygnede dog hen, og der blev en Tid kun givet
Undervisning i et Hus ved Gammelstrand, hvor Miani boede; men
i 1748 fik Skolen Lokaler ovenover Kronprinsens Stald paa Christians
borg, omtrent hvor nu Thorvaldsens Museum ligger, og samtidig fik
Undervisningen en fastere Form ved at Ledelsen blev lagt i Hof
bygmester Eigtveds Haand. Der blev nu ogsaa givet Undervisning
i Bygningskunsten af Eigtveds Tegner og Medhjælper G. D. Anthon.
En udmærket Støtte fik Akademiet, da Overhofmarskal A. G. Moltke,
Kong Frederiks uundværlige Raadgiver, i 1751 blev udnævnt til Aka-
4
1