60 / 154
lade ham Grunden mod at han byggede et smukt Hus efter en vedlagt
Tegning. Forslaget fik en gunstig Modtagelse i Rentekammeret, hvis
Chef var Joachim Godske Moltke, en Søn af A. G. Moltke, og den
1. Februar 1779 blev Ansøgningen bevilget mod at Harsdorff betalte
400 Rdl. for de gamle Bygninger.*
Æmilius Biehls Datter, den bekendte Forfatterinde Charlotte Do-
rothea Biehl, som nødig vilde forlade sit Fædrenehjem, havde for
gæves søgt at blødgøre J. G. Moltke. Hvorledes Sagen tog sig ud
i hendes Øjne, ser man af en Udtalelse i hendes Breve.:: »I 1778 gav
jeg en Ansøgning til Godske Moltke om, at Hans Majestæt vilde for
unde mig Huuset paa min Leve Tiid, saa vilde jeg selv bekoste alle
Reparationerne; dette var sikkert bleven mig bevilget, dersom Hars
dorff ikke havde haft Øye paa det; men han sladrede saa meget om
den Vanziir, denne Bygning var Torvet, og den herlige Bygning, der
kunde opføres, saa han omsider ved Dronningens Understøttelse be
kom det, endskiønt min Fader ikke havde fortjent det af ham, at han
skulde betage mig den Smule Huusly.«
Harsdorffs Hus, som blev opført 1779-80, er egentlig et Dobbelt
hus. Han ønskede at vise sine Bysbørn baade hvorledes et mindre
Borgerhus (Nr. 3) og en mere herskabelig Bolig (Nr. 5) efter hans
Mening burde se ud, og han har haft den Glæde at se, at hans Huse
blev Mønster for en Mængde gode Huse, der i de følgende Aar blev
bygget af Haandværkere, som havde nydt godt af hans Undervisning
paa Akademiet. Ved en aandfuld Benyttelse af den Byggelinje, som
var givet ved det gamle Vaskehus’s Façade, har han givet hvert af
Husene en vis Selvstændighed, samtidig med at de danner et vel
sammenstemt Hele. Det store Hjørnested solgte Harsdorff til den kgl.
Hofjægermester Grev Rantzow; det mindre Hus beholdt han; men
han har aldrig selv boet deri; han blev boende til sin Død i den gode
Professorbolig paa Slottet.
DEN BOTANISKE HAVE
I de samme Aar skete der store Forandringer med 'Haven og Leje
husene ved Nyhavn. Allerede i 1758 havde Haven mistet en Del af
sine Prydelser, idet 18 Blybilleder med deres Fodstykker blev flyttet
til Fredensborg.* Endnu blev den dog drevet som en Slags Slotshave,
hvorfra Blomster, Meloner og andre Frugter leveredes til Hofholdnin
gen; men i 1768 blev det ved en Resolution af 12. April bestemt, at
Haven skulde bortforpagtes og Orangeriet og Drivhuset med de deri
værende Træer og »Gevæxter« saavel som alt andet Inventar i Haven
sælges ved Auktion. Slet saa galt gik det dog ikke; Orangeriet blev
staaende og delvis ombygget til Sprøjtehus og Konsumptionskontor;
men Lejehusene blev efter en Resolution af 17. April 1770 solgt til
Nedbrydning med Forpligtelse for Køberne til at bygge grundmurede
Huse efter de gældende Byggeregler; og Haven blev bortforpagtet.
Den sidste, der havde den i Forpagtning, var Admiral Rømeling
(f 1775).
I September 1777 blev Haven ved Charlottenborg overdraget til
Universitetet som botanisk Have. Den tidligere botaniske Have,* som
laa ved Enden af Amaliegade, var nemlig bleven for lille, efter at den
Del, der laa mellem Gaden og Havnen, var skaaret fra for at anvendes
til Opførelsen af de store Pakhuse, som Harsdorff byggede i 1777 og
følgende Aar.* Nu var et stort Væksthus igen nødvendigt, og Kongen
overlod derfor »det ved Charlottenborg hidtil værende Sprøjtehus og
Consumptions Comptoir« til Universitetet. En Kommission, der var
blevet nedsat for at forestaa Indretningen af den nye Have, henvendte
sig til Harsdorff om at give Tegning til en Ombygning, hvorved der
dels kunde blive Værelser for den botaniske Professor og Bolig for
Gartneren, dels Væksthuse for Planter, som har hjemme i varmere
Egne. Tegningen og Overslaget blev approberet den 8. Juli 1778 og
Ombygningen blev straks sat i Værk.* Man kunde delvis benytte Mu
rene af Gyldenløves gamle Orangeri; men Bygningen fik dog et ganske
andet Lidseende, navnlig til Haven. Væksthusene laa naturligvis til
46
* Om Harsdorffs Bygning, Kongens Nytorv
Nr. 3-5, se Fr. Weilbach: A rchitekten C. F.
Harsdorff, S. 153-63.
* L. Bobé: Interiører fra Fr. V ’s Hof, S. 229.
* Rentekmr. Resol. 19. Juni 1758 Nr. 882.
Thura havde først foreslaaet, at de skulde
flyttes til Rosenborg eller Frederiksberg. Han
kalder dem »meget smukke Blybilleder«.
27.
Væ k sth u set i den botaniske H a ve ved
Charlottenborg. Maleri af J. C. Larsen 1845.
Johan Hansens Samling.
* Se herom H. Hansen: N atu rab og Husholds
ningskabinettet paa Charlottenborg (Hist.
Meddelelser om København V, S. 181 ff.).
* H. Hansen: Den botaniske Have paa Amas
lienborg (Hist. Meddelelser om København
III, S. 537 ff.).
* Sjæll. Tegneiser 1777, Nr. 615 og 1778,
Nr. 441. Rentekmr. Resol. 23. Novbr. 1778,
Nr. 162. Københavns Journal pro 1778, Nr. 710.